Ekspertudvalg revser videregående uddannelser
Der er behov for en gennemgribende ændring af de videregående uddannelser, konkluderer Kvalitetsudvalget.
En gennemgribende reform for de videregående uddannelser er nødvendig, mener ekspertudvalg.
En gennemgribende reform for de videregående uddannelser er nødvendig, mener ekspertudvalg. Foto: /Colourbox


De videregående uddannelser bør reformeres for at undgå risikoen for massiv fejluddannelse. Og det haster.

Sådan lyder den overordnede konklusion fra det Kvalitetsudvalg, regeringen nedsatte for halvandet år siden, og som torsdag har sammenfattet sit arbejde i en slutrapport.

Og det er en gennemgribende reform, der er nødvendig, fremgår det af rapporten. Både hos staten og på uddannelsesstederne.

Uddannelsesministeriet bør fremover fokusere på de overordnede linjer i modsætning til i dag, lyder det.

- Problemet er, at man fra centralt hold styrer det forkerte, siger udvalgets formand, Jørgen Søndergaard, der er forskerleder på SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.

Han mener, at ministeriet i højere grad bør fokusere på, hvilke uddannelser der tilbydes, hvor de tilbydes, og hvor mange pladser der skal være på de forskellige uddannelser.

I dag bruger ministeriet blandt andet kræfter på at lave detaljerede regler for omprøver for studerende, der ikke består en eksamen, mens de sylter det andet område.

Også ude på de enkelte uddannelsessteder skal der strammes op.

Udvalget kritiserer, at flere uddannelser kan klares på deltid, ligesom der fokuseres for lidt på god undervisning.

- I praksis viser det sig, at bestyrelser, rektorater, dekaner og studieledere lægger forbløffende lidt vægt på evnen til at undervise, når de ansætter, forfremmer eller på anden måde belønner medarbejdere.

- Hvis andre virksomheder udviste så lille interesse for de medarbejdere, der udfører en af virksomhedens kerneopgaver, ville de hurtigt gå fallit. Samfundet bør kræve en langt mere systematisk og professionel ledelsesindsats, siger Jørgen Søndergaard.

Udvalget lægger derudover op til, at langt flere studerende skal ud på arbejdsmarkedet efter at have taget en bacheloruddannelse i modsætning til i dag, hvor mange læser videre på en kandidatuddannelse.

Meningen er, at de studerende så skal tage en overbygning, når de har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og den vil så være langt mere relevant, end hvis man bare læste videre.

I det hele taget skal uddannelsessystemet gøres mere gennemsigtig, så man kan sammenligne uddannelser og dermed bedre tage stilling til, hvilke kundskaber og jobmuligheder man står tilbage med efterfølgende.

Det er meningen, at konklusionerne skal være udgangspunktet for en kommende reform af de videregående uddannelser.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.