Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Eksperter: Thornings 21.000 job er umulige

Statsministeren vildleder, når hun siger, at regeringen skaber 21.000 nye job næste år, mener eksperter.

3. okt. 2012 kl. 03:25 (opdateret kl. 07:46)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Statsministeren vildleder, når hun siger, at regeringen skaber 21.000 nye job næste år, mener eksperter.
Statsministeren vildleder, når hun siger, at regeringen skaber 21.000 nye job næste år, mener eksperter. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I bedste fald er det en halv sandhed. I værste fald manipulation.

Sådan lyder flere vurderinger, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag i sin åbningstale til Folketinget påstod, at regeringen næste år skaber 21.000 arbejdspladser, skriver Politiken.

Thorning undlod nemlig at fortælle, at Danmark samtidig mister 9.500 job på grund af en stram finanspolitik og henstilling fra EU. Dermed bliver tallet langt mindre, fastslår en række økonomieksperter.

- Beskæftigelsesforøgelsen næste år ligger på 11.500. Det er mere dækkende for den faktiske udvikling at nævne det tal, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til Politiken.

Vi kommer ikke til at se en fremgang på 21.000 - uanset om alt kommer til at gå som forventet, fastslår han.

Samme udlægning giver tidligere overvismand Torben M. Andersen:

- Tallene bliver præsenteret på en måde, så der er en risiko for, at effekten af den økonomiske politik opfattes som større, end den faktisk er, siger professoren til Politiken.

Også chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen bekræfter billedet.

Helle Thorning-Schmidt afviser, at der skulle ligge manipulation og vildledning bag formuleringerne i åbningstalen.

- I alle de publikationer, som regeringen har lagt frem, har vi skrevet det fuldstændig tydeligt. Vi skal leve op til henstillingerne, men vi har samtidig sat gang i aktiviteter, der skaber 21.000 job.

- Så jeg synes, vi har lagt det fuldstændig klart frem, siger hun til Politiken.

I sin tale tirsdag sagde Thorning, at regeringen har skabt arbejdspladser ved blandt andet at renovere almene boliger og sikre bedre kollektiv trafik.

- De 10.000 arbejdspladser, vi får i år, og de 21.000 arbejdspladser, vi får næste år, er noget, den nye regering har sikret, lød det.

Læs også: Ministres børn forgyldes med pensionspenge

Læs også: Se hvem danskerne vil have som statsminister

Læs også: Thorning banker lærerformanden på plads

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.10-2012 | 19:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites