Eksperter: Svært at finde royale job til otte børnebørn
Det er vanskeligt at finde roller i kongehuset til dronningens otte børnebørn, der kan retfærdiggøre apanage.
Dronning Margrethe har efterhånden fået otte børnebørn. Her er kongefamilien samlet på balkonen på Amalienborg, da dronning Margrethe fyldte 75 år i 2015.
Dronning Margrethe har efterhånden fået otte børnebørn. Her er kongefamilien samlet på balkonen på Amalienborg, da dronning Margrethe fyldte 75 år i 2015. Foto: Davali Philip/Polfoto


Diskussionen om, hvorvidt alle dronningens otte børnebørn skal have årpenge fra staten, handler om kongehusets legitimitet, vurderer eksperter.

- Spørgsmålet er, hvor mange af dronningens børnebørn, vi kan forvente, vil få en form for funktion i fremtidens kongehus, siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet.

- Der er det klart, at pilen peger på kronprinsens børn, hvorimod det vil være vanskeligere at finde noget at lave for prins Joachims børn, tilføjer han.

Diskussion er aktuel, fordi prins Joachims ældste søn fylder 18 år til næste år og dermed træder ind i de voksnes rækker.

Politiken har talt med både røde og blå politikere, der vil begrænse apanagen til prinserne og prinsesserne.

Samtidig viser en meningsmåling fra Megafon foretaget for TV2 og Politiken, at 70 procent svarer nej til, at prins Joachims børn skal have årpenge.

Fra 1849 til 1995 var det fast praksis, at kun tronfølgere, deres ægtefæller samt enkedronninger fik årpenge. Men da prins Joachim blev gift i 1995, blev kredsen udvidet til også at omfatte ham og hans børn.

- Når dronning Margrethe nu har otte børnebørn, bliver det vanskeligt at finde en rolle til dem alle sammen, siger Jes Fabricius Møller:

- Christian IX havde endnu flere børnebørn. Der er mange efterkommere af kongelige, som aldrig nogensinde har fået job i familievirksomheden, og det er meget svært at opstille nogle mur- og nagelfaste regler for, hvornår de er inde, og hvornår de er ude.

Den såkaldte apanage - de kongeliges årsløn - er i 2016 på over 100 millioner kroner.

Og det i store træk op til de de kongelige selv at definere, hvad de skal lave for pengene.

- Dronningen er den eneste, der har faste forpligtelser med at deltage i for eksempel regeringsdannelser, siger Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt ved University College Sjælland.

- De andre skal selv definere deres opgave, og der kan man ikke være sikker på, præcis hvad man får for pengene. Det er også på den baggrund, at den her diskussion opstår, siger han.

Det samme lyder fra Jes Fabricius Møller.

- Der foreligger ikke noget stillingsbeskrivelse for alle de medlemmer af kongehuset, der ikke er monark.

- Formelt set stilles der ikke krav om modydelse, men det er klart, at det ligger implicit, at de kongelige skal være til en eller anden form for nytte og ikke for meget til besvær, siger Jes Fabricius Møller.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.