Eksperter sår tvivl om lovligheden af asylstramninger
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at tre års ventetid på familiesammenføring er for længe.


Det vil være i strid med menneskerettighederne, hvis flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov skal vente tre år på familiesammenføring, sådan som regeringen har foreslået.

Det vurderer Institut for Menneskerettigheder.

- Det er vores bedste overbevisning, at Menneskerettighedsdomstolen ikke vil kunne acceptere en treårsregel, siger instituttets direktør, Jonas Christoffersen.

Samme bedømmelse giver Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i folkeret og professor ved Aarhus Universitet.

- Efter min umiddelbare opfattelse vil tre års spærretid for familiesammenføring til personer, der ikke kan tage tilbage til deres oprindelsesland på grund af risiko for overgreb, som udgangspunkt være uforeneligt med den europæiske menneskeretskonvention.

Han understreger, at det bliver afgørende, hvilke muligheder for undtagelse, der vil blive indført.

Som reglerne er nu, kan flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov først få familien til Danmark efter et år. Da den ventetid blev indført sidste efterår oplyste daværende justitsminister Mette Frederiksen (S), at det var de strammest mulige regler inden for konventionerne.

Dengang anerkendte Institut for Menneskerettigheder, at reglen var inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Men nu foreslår regeringen altså tre år, en regel, der ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på kanten af, men inden for konventionerne.

- Udgangspunktet er, at de har fået ophold i Danmark, fordi de ikke kan være i deres hjemland. Dermed har de ret til familiesammenføring.

- Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det skal gå. Der har Menneskerettighedsdomstolen i nogle sager sagt, at det skal gå rimeligt hurtigt. De har i en sag for nylig kommet med yderligere kriterier.

- Her har de understreget vigtigheden af, at det går hurtigt.

- Vi kan simpelthen ikke se, hvad det saglige argument skulle være for at det skal være tre år, siger Jonas Christoffersen.

- Når man sidste år sagde, at et år måtte være grænsen, er det sådan set en meget sober vurdering af, at det er det, det kan bære.

Støjberg selv lægger ikke skjul på, at der er en risiko for, at de strammere regler for familiesammenføring vil ryge i retten.

- Jeg ved, at der er en procesrisiko i det her, men jeg er villig til at løbe den risiko, for jeg mener, at det er af så afgørende betydning, at vi får strammet op omkring familiesammenføring, sagde hun, da hun tirsdag forhandlede med de øvrige partier.

Hun ønskede dog ikke at svare direkte på, om hun er blevet advaret af regeringens jurister om, at et konventionsbrud kan være på vej.

Hvis det viser sig, at Danmark har indført en regel i strid med menneskerettighederne, vil reglerne skulle laves om, og de krænkede vil få en kompensation.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.