"F1-lån", "FlexLån", "F-kort" eller slet og ret "Kort Rente".
Udskældt barn har mange navne, men kritikken af de korte lånetyper med lav ydelse her og nu og stor risiko har ikke fået boligejerne til at droppe dem.
Den lave rente på de korte boliglån fristede igen boligejerne i slutningen af 2015, hvor rigtig mange valgte at holde fast i lånetypen.
Den stil får de formentlig mulighed for at fortsætte i 2016.
- Det er så godt som sikkert, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) ikke ændrer på renten. Det betyder jo ikke, at Nationalbanken ikke kan vælge at justere lidt, men det vil være marginalt. Så flekslånsrenten vil ikke være meget anderledes om et år, spår Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
Samme vurdering kommer fra Nordea og Nykredit.
-Renten vil være lav en rum tid endnu. Den vil måske være svagt stigende med streg under svagt, siger Lise Nytoft Bergman, der er boligøkonom i Nordea.
Det er ifølge en anden boligøkonom - nemlig Nykredits Joachim Borg Kristensen - en ekstremt lempelig pengepolitik i Europa, der er med til at holde den korte boliglånsrente nede.
Nykredit forventer endda, at renten på det etårige F1-lån i løbet af foråret vil bevæge sig ned på 0,1 procent, inden den ved udgangen af 2016 lander på 0,2 procent, som den også var ved udgangen af 2015.
Til gengæld forventer både Danske Bank, Nykredit og Nordea, at den lange rente på blandt andet de 30-årige obligationslån vil stige.
Her kan det ifølge Joachim Borg Kristensen komme til at gå hurtigt op fra de cirka 3 procent, som de lån bliver udbudt til nu.
Men Lise Nytoft Bergman fremhæver, at vi ikke skal længere tilbage end til 1. kvartal af 2015 for at finde et langt fastforrentet lån til 2 procent i rente. Og hun vil ikke afvise, at det kan gå den vej igen, selv om pilen peger mod en stigning.
For det har den gjort før, pointerer Nordeas boligøkonom.
- Der er snart blevet råbt ulven kommer nogle gange, men den er ikke kommet, og vi har set, at situationen ikke har ændret sig.
Hvis og når den så kommer, så vil det formentlig være for sent for de boligejere, der ikke har benyttet den lave rente til at fastlåse renten i et 30-årigt lån, men i stedet holdt fast i et kort flexlån.
- Udfordringen er, at man ikke ligesom minearbejderne kan tage en kanariefugl med ned i minen for at blive varslet, inden der ikke er mere luft. Når det først er for sent, kan det gå hurtigt, siger Lise Nytoft Bergman.
Det taler jo kraftigt for, at man skal punge ud og få konverteret sit F1-lån til et med en længere, fastlåst rente, hvis man altså ikke har nok luft i budgettet til at tage de økonomiske tæsk, som en rentestigning kan give.
-Hvis man på et eller andet tidspunkt vil have et langt fastforrentet lån, så er der jo ikke meget, der taler for, at det skal blive billigere, end det er nu, pointerer Las Olsen, hvis vurdering er, at for mange har valgt et flexlån ud fra, hvad renten er nu.
- Og ikke ud fra hvad der kan betale sig på sigt, siger han.
/ritzau/FOKUS