Af Maria Rasmussen
En ny frihandelsaftale vil føre til millioner af nye job. Sådan lød det i 2013, da EU-Kommissionen indledte forhandlingerne med USA om den såkaldte TTIP-aftale. Men fagbevægelsen skal ikke glæde sig for tidligt, lyder det nu fra to forskere ifølge Ugebrevet A4.
Dels er der ingen garanti for, at en handelsaftale overhovedet vil skabe arbejdspladser. Og dels kan eventuelle nye job blive til lav løn og under ringe vilkår, fremhæver forskerne.
- Vi ved ikke og kan ikke vide, hvordan frihandelsaftalen vil påvirke beskæftigelsen. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at TTIP vil føre til mere handel og omstrukturere det arbejdsmarked, vi har i dag. Men vil det være en bevægelse væk fra lavt betalte job til bedre betalte eller fra velbetalte job i produktionen til dårligere job med dårligere løn i serviceindustrien? Det er meget svært at forudsige, siger Ferdi de Ville, lektor ved Ghent University i Belgien, til Ugebrevet A4.
Hans kollega, lektor Gabriel Siles-Brügge fra University of Manchester i England, pointerer, at EU-Kommissionen allerede selv har slået bak i forhold til løfterne om nye arbejdspladser.
- TTIP er blevet EU-Kommissionens prestigeprojekt. Man har prøvet at brande det som et projekt, der kan føre til øget beskæftigelse og øget vækst ud fra beregninger, man selv er herre over. Nu har Kommissionen indset, at den ikke kan garantere arbejdspladser, så derfor fremhæver den nu, at små og mellemstore virksomheder vil få det lettere med en frihandelsaftale, hvor EU og USA accepterer hinandens produktstandarder, siger Gabriel Siles–Brügge.
EU-Kommissionens talsmand for handel, Daniel Rosario, bekræfter over for Ugebrevet A4, at Kommissionens studier af den kommende aftale ikke indeholder forudsigelser om jobskabelse.
- Der er dog empirisk grund til at tro, at den øgede handel fører til økonomiske fordele og jobvækst. Se på vores eksisterende aftaler. Siden vi indgik frihandelsaftalen med Sydkorea, er EU’s eksport øget med 35 procent, siger talsmanden.
I sidste uge vedtog Europa-Parlamentets handelsudvalg en såkaldt Udtalelse med de bemærkninger, udvalget har til forhandlingerne om TTIP. Og i næste uge skal det samlede parlament tage stilling til det holdningsdokument, som bliver sendt til Kommissionens forhandlere. Hos de danske parlamentarikere i beskæftigelsesudvalget, Ole Christensen (S) og Ulla Tørnæs (V), er der ingen bekymring at spore over, at Kommissionen har nedtonet forventningerne til jobskabelsen.
- Forskellige analyser har vist, at Danmark kan få helt op til 15.000 nye arbejdspladser. Og det er den jobskabelse, som jeg er meget optaget af, siger Ulla Tørnæs og fortsætter:
- For mig handler frihandelsaftalen med USA om at få jobskabelsen tilbage til Europa. Vækst er forudsætningen for, at vi kan få jobs, og vi har 26 millioner ledige i Europa, og derfor er vi nødt til at bruge alle de værktøjer, vi har liggende i værktøjskassen. Ét af dem er øget samhandel med USA.
Ole Christensen bakker også op om TTIP, som, han mener, vil skrue op for væksten i EU og ned for antallet af arbejdsløse. Han siger:
- Ud fra en generel betragtning mener jeg, at en aftale vil gavne både USA, Europa og hermed også Danmark. Kommissionen har været ude med nogle meget positive tal, som man dog skal være varsom med, for de 28 lande vil givetvis blive påvirket forskelligt. I Danmark er vi gode til at få det fulde udbytte ud af frihandelsaftalerne, fordi vi er hurtige til at omstille os. Så jeg tror på, at eksporten vil stige, og det vil skabe flere arbejdspladser, siger han.
Hos LO er man ’positiv kritisk’ over for frihandelsaftalen, som LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert formulerer det. Fagbevægelsen, der ellers har holdt sig til argumentet om jobskabelse, siger nu, at det konkrete antal job heller ikke er det springende punkt, men at arbejdstagernes rettigheder skal sikres.
- Handelsaftaler er vi generelt positive overfor, fordi vores erfaring siger os, at mere handel skaber beskæftigelse, og ethvert nyt job er velkomment. Vi kræver ikke, at aftalen fører et bestemt antal job med sig. Men vi skal have sikret, at arbejdstagerne kan være trygge ved, at der ikke sker forringelser af vilkår. Så vi er i dialog med regeringen, EU og den europæiske fagbevægelse, så handelsaftalen også vil indeholde den dimension. En handelsaftale skal gavne EU, ikke være ødelæggende, siger Marie-Louise Knuppert til Ugebrevet A4.