Eksperter: Løkkes Danmark hænger ikke sammen
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag åbnede Folketinget, fremhævede han igen og igen, at han ønsker et Danmark, der hænger sammen. Men regeringens politik lægger op til splittelse, lyder det fra flere eksperter.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i alvorsfulde tanker unde Folketingets åbning. 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i alvorsfulde tanker unde Folketingets åbning.  Thomas Lekfeldt, Scanpix


Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag åbnede Folketinget, fremhævede han igen og igen, at han ønsker et Danmark, der hænger sammen.

Men det står i kontrast til den politik, der bliver ført, lyder det fra flere eksperter, som Avisen.dk har talt med.

Overspændt

Professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, mener, at der er et kæmpe gab mellem retorik og virkelighed i statsministerens åbningstale.

- Lars Løkke bruger flotte ord og overspændte vurderinger. Men min vurdering er, at hans Danmark ikke hænger sammen, men tværtimod bliver mere splittet, siger Henning Jørgensen.

Som eksempel fremhæver han, at regeringen lægger op til at skære i kontanthjælpen og udbrede den lave integrationsydelse til at omfatte endnu flere flygtninge på dansk jord.

Graver grøfter

Han noterer også, at statsministeren graver grøfter mellem det offentlige og private Danmark ved at lovprise private virksomheder og deres foretagsomhed, mens han ikke fremhæver vigtigheden af den offentlige sektor.

- Løkkes politikker bidrager til opdelinger af det danske samfund og øger uligheden, fastslår Henning Jørgensen.

60.000 arbejdspladser til flygtninge

Også når det kommer til integration, er der mere splittelse end samling i den politik, der er på brættet, lyder det fra Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet.

Lars Løkke slog i sin tale fast, at integrationen hidtil er slået fejl, og bebudede et nyt integrationsprogram, der skal få flygtninge, som har fået asyl, ud på en virksomhed så hurtigt som muligt og lære dansk.

Men det er noget lettere sagt end gjort, mener Torben Møller Hansen.

Integrationsprogrammet betyder, at der skal findes 60.000 arbejdspladser til flygtningene over de næste tre år, og alene tanken giver Torben Møller Hansen sved på panden. Fordi Danmark netop ikke er samlet i holdningen til indvandrere og flygtninge, men tværtimod mere splittede end nogensinde før.

Markant skred

- Der er sket et markant skred både i den folkelige debat, på Facebook og i blogs på diverse landsdækkende aviser. Og når det er på sort og hvidt, kræver det virkelig noget at samle en medarbejdergruppe, som må antages at være lige så splittet som den øvrige befolkning, om en sådan opgave, påpeger han.

Torben Møller Hansen respekterer ytringsfriheden og anerkender, at der en debat om muslimer. Men når den finder sted uden nogen form for filter, kommer den til at udgøre en barriere i forhold til de politiske initiativer, statsministeren nu lægger op til for at binde Danmark sammen, mener han.

Hadefulde indlæg

- Jeg vil ikke bruge ordet ’hadefulde’ og dét, der er værre, men når vi hver dag ser indlæg i avisen om, at muslimer for eksempel voldtager kvinder og er en katastrofe for Europa, så er det svært at sige om de samme mennesker, at vi skal tage dem ind, se på deres kompetencer, gøre dem til medborgere og leve i et trygt samfund sammen med dem, siger Torben Møller Hansen.

Ifølge Foreningen Nydanskers direktør kræver det to ting at få flygtningene ud på det danske arbejdsmarked. For det første skal man se på de kompetencer, de har med, og få dem matchet med de behov, arbejdsmarkedet har. For det andet skal erhvervslivet påtage sig et ansvar og tage imod dem. Det sidste er det sværeste.

- Der er ingen tvivl om, at de ledere, jeg taler med, tænker over det to gange, inden de siger ja. Og det er ikke fordi, de ikke kan håndtere det med kompetencerne. Bekymringen går på, hvad kollegerne og deres kunder siger, fortæller Torben Møller Hansen.

Løkke bryder med forskningstradition

Velfærdsforsker på Syddansk Universitet, professor Klaus Petersen, hæfter sig mest ved, at statsministeren forsøger at skabe en krisebevidsthed, der skal legitimere besparelser på en lang række punkter.

Regeringen kaster nemlig penge efter sundhed, politi og boligjobordning, som så skal betales af ulandsbistand, forskning og uddannelse, anfører professoren.

- Lars Løkke bryder med traditionen om, at Danmark skal klare sig ved at være klogere og foran de andre lande. I mange år har det næsten været en uantastet sandhed i dansk politik, at vi skulle investere i uddannelse og forskning for at kunne klare os i globaliseringen, siger Klaus Petersen.

- Tidligere har Lars Løkke også talt om, at vi skulle have et universitet blandt de allerbedste i verden, men det er nedtonet nu. Paradigmet om at vores konkurrencekraft er tæt forbundet med omfanget af forskning og uddannelse fylder ikke så meget mere, fremhæver professoren.

Var ikke på den store ideologiske klinge

Men Klaus Petersen mener ikke, at  Lars Løkke holdt en stærk ideologisk åbningstale.

- Det er ikke en tale, der er oppe på den store ideologiske klinge. Den er meget realistisk og røber, at Løkke står i spidsen for en parlamentarisk svag regering, der skal ud og finde sit flertal for forskellige love og reformer. En skarp ideologisk kurs gør det sværere for Løkke at finde sine flertal, noterer han.

Henning Jørgensen mener til gengæld, at Lars Løkke Rasmussen var ideologisk.

- Åbningstalen afslører, at regeringen er af den opfattelse, at alt hvad der er godt for en privat virksomhed, også er godt for Danmark. Det er utroligt, at en statsminister på den måde går ud og siger, at det er de private virksomheder, der skal redde Danmark, siger Henning Jørgensen.

Neoliberal tankegang

Professoren mener, at Lars Løkke Rasmussen slår en kile ned mellem det private og det offentlige Danmark. Også fordi han forsømmer at sige, at det private erhvervsliv, der slipper for afgifter og planlov, er dybt afhængig af en velfungerende offentlig sektor.

- Så slår han fast, at kontanthjælpsmodtagere og flygtninge skal hurtigst muligt ud og arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Det skal ske ved at skære i ydelserne. Det er udtryk for en neoliberal tankegang om, at bare man sænker ydelserne og gør folk sultne, skal de nok finde et arbejde. Det holder heller ikke i virkeligheden, siger Henning Jørgensen.

Bortset fra nogle ganske få ord om trepartsforhandlinger og dagpengereform mener han, at arbejdsmarkedet glimrer ved sit fravær i statsministerens åbningstale.

Stedmoderlig behandling

- Lars Løkke siger ikke et eneste ord om social dumping. Og ikke et ord om arbejdsmiljø. De mange problemer på det danske arbejdsmarked får en stedmoderlig behandling, konstaterer han.

Dernæst mener han, at regeringen bidrager til øget opdeling på det danske arbejdsmarked og dermed også i det danske samfund ved at svinge sparekniven på erhvervsuddannelserne.

-  Det gør det mindre attraktivt for unge at søge ind på erhvervsskolerne, og dermed skaber Løkke lige nu baggrunden for store flaskehalsproblemer og dermed mindre vækst og velfærd i fremtiden, siger Henning Jørgensen.

Fagbosser skal råbe op

Ifølge ham bør fagbevægelsen tage tyren ved hornene og tale dunder til Lars Løkke Rasmussen.

- Fagbevægelsen skal råbe op om de store reelle problemer på arbejdsmarkedet, så regeringen forstår, at det er alvor. Hvis Løkke vil have et Danmark, der hænger sammen, skal han også se på arbejdsmarkedspolitikken og gøre noget ved social dumping og opkvalificering, mener Henning Jørgensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.