Eksperter: Her er fagbevægelsens svage punkt
Fremtidens EU-politik skal laves på baggrund af grundige, tekniske analyser af fordele og ulemper, mener EU-Kommissionen. En glimrende ide, hvis det ikke var, fordi Kommissionens analyser var så dybt problematiske, lyder det fra fagbevægelsen. Eksperter forstår kritikken, men påpeger, at fagbevægelsen er nødt til selv at opruste, hvis de vil udfordre Kommissionens analyser.
Ifølge eksperter har fagbevægelsen kun én mulighed i EU: At præsentere bedre talmateriale end modstanderne.
Ifølge eksperter har fagbevægelsen kun én mulighed i EU: At præsentere bedre talmateriale end modstanderne. Thomas Lekfeldt/Scanpix


Fagbevægelsen er ved at blive kørt bagud i lobbykrigen i EU. De faglige organisationer har svært ved at hamle op med et erhvervsliv, der er bevæbnet til tænderne med tungt armerede excel-ark, skriver Ugebrevet A4.

Ved at lægge stadig mere vægt på såkaldte konsekvensanalyser øger EU-Kommissionen nu erhvervslivets forspring. Ifølge eksperter har fagbevægelsen kun én mulighed: At præsentere bedre talmateriale end modstanderne.

Ellers vil de tabe de politiske kampe, før de overhovedet er begyndt. Det skyldes, at kommissions analyser i udgangspunktet vægter økonomiske hensyn tungere end for eksempel sociale hensyn.

Investeres mange penge

Ioannis Lianos, leder af Centre for Law, Economics & Society på University College London, mener, at de taltunge såkaldte impact analyses – eller konsekvensanalyser - er en af tidens vigtige slagmarker i Bruxelles.

- Der investeres mange penge i dem, og det er en indikator for, at det er vigtigt. Faktum er, at de nu bruges ikke bare af Kommissionen, men også af Parlamentet, som er ny på scenen i den her sammenhæng, siger han til Ugebrevet A4.

Flere analyser

EU-Kommissionen har over de seneste 20 år gradvist skruet op for brugen af analyserne, der handler om systematisk at vurdere fordele og ulemper ved ny lovgivning, inden den vedtages.

I 2012 oprettede EU-Parlamentet sin egen enhed for konsekvensanalyser for blandt andet at kunne give modspil til EU-Kommissionens analyser.

Som en del af sin mission om ‘bedre regulering’, der har til formål at mindske administrative byrder på erhvervslivet, lægger den nye EU-Kommission nu op til en langt mere stringent brug af analyserne.

Bekymring i fagbevægelsen

Det giver anledning til bekymring i fagbevægelsen. For de metoder, der anvendes i analyserne, har en slagside, der gør, at fagbevægelsen køres bagud fra starten.

- Det er meget nemmere at beregne økonomiske omkostninger end sociale fordele. Der er i selve konsekvensanalyse-systemet indbygget en skævhed, hvor man ser mere på de økonomiske omkostninger. Det er et problem, siger Veronica Nilsson, confederal secretary i fagbevægelsens europæiske paraplyorganisation, ETUC til Ugebrevet A4.

Modsætter sig ikke

- Det er ikke, fordi vi modsætter os, at man kigger på konsekvenserne af et lovforslag. Men det her med konsekvensanalyser har fået særdeles stor opmærksomhed. Og det er som om, at hvis man laver konsekvensanalyser, så bliver alting godt. Og sådan er det jo ikke, siger hun til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.