Det er umuligt at vurdere, hvorvidt grænsekontrollen virker, efter kun ti dage.
Kontrollen ved den dansk-tyske grænse er nemlig blot en meget lille brik i et stort flygtningepuslespil. Det er to flygtningeeksperter enige i.
- En flygtning i Tyskland vil gerne til Sverige. Han hører, at der er grænsekontrol ved den danske og den svenske grænse, og vælger ikke at tage videre alligevel.
- Er det så på grund af den dansk-tyske eller den dansk-svenske grænsekontrol?, spørger Peter Nannestad, professor i statskundskab og ekspert i immigration ved Aarhus Universitet.
Regeringen valgte tirsdag at forlænge den midlertidige grænsekontrol, der siden 4. januar har betydet stikprøvekontrol af trafikken ind i Danmark ved den dansk-tyske grænse. Det skal nu fortsætte frem til 3. februar.
Spørger man Peter Nannestad, så er det hans fornemmelse, at grænsekontrollen ikke i sig selv gør en stor forskel for de flygtninge, der har vendt næsen nordpå for at rejse til Danmark.
- Hvordan folk reagerer på det afskrækkende budskab er meget individuelt, men en væsentlig faktor er, om flygtningen har relationer i Danmark. Flygtninge vælger ofte destination ud fra, om de har familie i landet, eller om der er mange fra deres hjemland.
- Hvis en flygtningegruppe i et land er stor, vil det tiltrække flere. Dermed vil man også blive mere tilbøjelig til at søge mod landet, selv om der er grænsekontrol.
Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker i blandt andet migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, tror heller ikke nødvendigvis, at grænsekontrollen har nogen betydning.
- Kigger man på grænsekontrol historisk set, så er der ikke noget, der tyder på, at nogen som helst form for grænsekontrol har nogen form for effekt, siger Ninna Nyberg Sørensen.
Hun frygter tværtimod på, at grænsekontrollen kan skabe større problemer med menneskesmugling:
- Meget tyder på, at det kan skabe grobund for eksempelvis menneskesmugling, og at det kan give en falsk tryghed og en følelse af, at der er kontrol med, hvem der kommer ind i landet.
/ritzau/