Eksperter: EU-valg er et selvfølge
Det er logisk, at Danmark vil afskaffe retsforbeholdet, da området fylder mere end tidligere, siger eksperter.
Et bedt samarbejde har sendt danskerne til stemmeurnerne. Logisk, lyder det fra eksperter.
Et bedt samarbejde har sendt danskerne til stemmeurnerne. Logisk, lyder det fra eksperter. Foto: CHARLOTTE DE LA FUENTE/POLFOTO


Det retslige samarbejde i EU har over de seneste år vokset sig stort, og derfor er det logisk, at danskerne skal stemme om en afskaffelse af det danske retsforbehold.

Sådan lyder det fra to EU-eksperter.

Et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, Konservative og SF har onsdag besluttet, at danskerne senest 1. marts 2016 skal til en folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet og i stedet at indføre en såkaldt tilvalgsmodel.

- Det her område er vokset over tid, da mere og mere er flyttet ind over det overstatslige samarbejde.

- EU har ekspanderet samarbejdet vedrørende blandt andet menneskehandel, økonomisk kriminalitet og politisamarbejde. Det er ikke længere et mini-forbehold, siger Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det politiske flertal har sagt, at det særligt er fortsat dansk deltagelse i EU's politisamarbejde, som vægter højt for beslutningen om en folkeafstemning.

Derimod er flertallet enige om, at Danmark skal afstå fra at deltage i flere dele af den fælleseuropæiske asyl- og flygtningepolitik end i dag.

Desuden skal der laves en større analyse af, hvilke områder Danmark ellers ønsker at gå med i. Ifølge Peter Nedergaard vil Danmark ikke få problemer med at vælge til og fra.

- Vi stiller selv op, hvad vi gerne vil gå med i, og så går vi ud fra, at de andre lande accepterer, at vi går med i mere, end vi hidtil har været med i, siger han.

Den vurdering er Søren Dosenrode, professor og EU-ekspert ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, enig i.

Han peger dog på, at det tilvalgsmodellen ikke er helt uproblematisk.

- Problemet er selvfølgelig, at man ikke får lov til at bestemme, hvordan reglerne skal se ud. Det er de andre, der gør det. Og så må et land som Danmark selv beslutte, om man vil være med eller ej, siger han.

- Og nogle af de ting vil helt sikkert være relevant for Danmark at være med i, mens man vil være skeptisk i forhold til nogle af de andre ting, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.