Skulle Danmark stemme ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, som et flertal af de danske partier ønsker, vil det føre til nye hovedpiner for den danske forsvarsminister.
- Hvis vi pludselig får åbnet op for at deltage i EU-missioner, så skaber det yderligere problemer for forsvarspolitikken herhjemme, fordi det vil udstille, at vi har et forsvar, der har en meget ringe dybde, siger centerleder for Militære Studier, Henrik Ø. Breitenbauch, til Ritzau.
Det danske forsvarsforbehold forhindrer lige nu, at Danmark kan deltage i de militære og civilmilitære dele af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik.
Men en udmelding fra Venstre om, at afskaffelsen bør ske "hurtigst muligt" efter afstemning om retsforbeholdet, tyder på, at Danmark snart skal tage stilling til, om vi skal sidde med ved forsvarsforhandlingerne i EU.
Skulle det ske, skal Danmark i fremtiden tage stilling til, om vi vil deltage i flere militære udsendelser, men det kan ifølge Henrik Ø. Breitenbauch blive svært at sige ja til:
- Vi er meget gode til at tale om, at vi har et stort ansvar. Men vi kan se på eksemplet med flymekanikerne, at der er nogle ret skarpe grænser for, hvor meget vi kan sende ud efterhånden.
I et åbent brev fra de danske f-16-flymekanikere til Folketingets partiformænd beskrev de store problemer med mandskab og maskineri hos de danske udsendte i Irak, som de mener er slidt ned.
Derfor finder de det uforsvarligt at forlænge missionen.
Selvom Danmark både deltager i Nato- og FN-missioner, mener Henrik Ø. Breitenbauch, at Danmark går glip af noget ved ikke at kunne tage del i de oftest fredsbevarende EU- missioner.
- Vi bruger en stor del af vores udenrigspolitik på at lave udviklingspolitik. Og det handler i stigende grad om stabilisering af lande, hvor de ikke kun er fattige, men også bliver skudt på.
- I et lidt større perspektiv handler det om Danmarks evne til at kunne bidrage til den stabilisering. Der er det brandærgerligt, at vi ikke har kunnet være med til at sætte en dagsorden, siger han.
/ritzau/