Ekspert: Tyrkisk vrede er krusning på overfladen
Selv om tyrkerne er rasende over betegnelsen folkemord, vil det ifølge ekspert ikke ødelægge forholdet til EU.
Forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland er på nulpunktet, efter at den tyske forbundsdag har vedtaget en resolution, der betegnet drabet på armeniere under Første Verdenskrig som et folkedrab.
Forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland er på nulpunktet, efter at den tyske forbundsdag har vedtaget en resolution, der betegnet drabet på armeniere under Første Verdenskrig som et folkedrab. Foto: Murad Sezer/AP


Forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet er på frysepunktet, efter at Forbundsdagen i Berlin har vedtaget en resolution, som betegner drab på armeniere under Første Verdenskrig som et folkedrab.

Det er en sag, der for alvor kan få tyrkerne op i det røde felt, lyder det fra lektor og ph.d. Mehmet Ümit Necef, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.

- Det, som tyrkerne siger, er: I skal ikke kaste smuds på vores forfædre. De føler sig krænket, siger han.

Tyrkiet har hjemkaldt landets ambassadør i Tyskland efter vedtagelsen af resolutionen, der stempler tyrkernes forfædre, osmannerne, som værende ansvarlige for folkedrab på etniske armeniere fra 1915 og nogle år frem.

- Når du siger til en tyrker på 50 år eller derover, at der er tale om folkemord, så siger du, at din farfar eller farfars far er folkemorder. Det kan tyrkerne ikke lide, siger Mehmet Ümit Necef.

Men den vrede, det har udløst fra officiel tyrkisk hold, er formentlig en krusning på overfladen. Uoverensstemmelsen mellem tyrkerne og tyskerne kommer således ikke til at sætte EU's flygtningeaftale med Tyrkiet over styr, vurderer Mehmet Ümit Necef.

- Tyrkerne spiller højt spil og laver en masse larm, men på sigt tror jeg, det vil faldet ned igen, siger Necef.

- Tyrkiet har brug for EU og omvendt, og det vil det her ikke ændre på, siger han.

- Men præsident Erdogan og AKP-regeringen er nødt til at rasle med sablerne af to grunde, dels for at Erdogan kan fremstå som en nationalistisk, stærk leder, som udfordrer Vesten, dels for at advare andre vestlige parlamenter, der pønser på at gøre det samme, siger Mehmet Ümit Necef.

Flere end 20 lande, heriblandt Frankrig og Rusland, har besluttet at omtale massakrerne som folkedrab.

Og tyrkerne er også blevet en anelse mere afslappede omkring brugen af udtrykket folkemord, siger Mehmet Ümit Necef.

- Før 2005 kunne man ikke købe bøger på tyrkisk, der fortæller, at der var tale om folkemord. Det kan man nu, og der er også forskellige akademikere, der i mainstream medier siger, at der var tale om folkemord.

- Så lige så stille sker der en bevægelse, men det er stadig et følsomt emne, siger han.

Armenien har længe arbejdet på at vinde international anerkendelse af, at der skete et folkedrab under og efter Første Verdenskrig.

Det skønnes, at en kristen minoritet på mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker døde under massakrer mellem 1915 og 1923.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.