Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ekspert: Tre år for hashkørsel er urimelig

Uretfærdigt, at man risikerer at miste kørekortet i tre år for at køre bil med hash i blodet, mener læge.

2. nov. 2012 kl. 10:37 (opdateret kl. 10:51)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
I fremtiden kan det koste kørekortet, hvis man bliver taget 'med hash i blodet'.
I fremtiden kan det koste kørekortet, hvis man bliver taget "med hash i blodet". Foto: BORBERG THOMAS / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Dagen efter at Københavns Politi løftede sløret for deres nyeste våben i bekæmpelsen af narkotikapåvirkede bilister, langer en ekspert nu ud efter straffen for at køre bil i hashpåvirket tilstand.

Den er for hård, mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom og kritiserer dermed en lovstramning, som siden nytår har betydet, at kørekortet ryger ubetinget i tre år, første gang en bilist tages med ulovlige stoffer i blodet.

- Selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre folk i at køre bil i ruspåvirket tilstand. Men det er fuldstændig urimeligt, at unge skal miste deres kørekort i tre år, fordi de har røget hash, siger Henrik Rindom.

Torsdag præsenterede Københavns Politi nye narkometre, som med en spytprøve kan afsløre syv former for bevidsthedspåvirkende stoffer hos bilister, herunder hash.

Er testen positiv, sendes bilisten videre til en blodprøve. Viser den samme resultat, mister man sit kørekort i tre år og får en bøde, som svarer til fire procent af bruttoårslønnen.

Det er den samme straf, som grove spritbilister får. Mildere overtrædelser i alkoholsager straffes blot med en betinget frakendelse af kørekortet.

- Set i forhold til det, er straffen for at køre hashpåvirket fuldstændig urimelig. Jeg har eksempler på unge, der mister deres læreplads, fordi de ikke længere må køre bil, siger Henrik Rindom.

Han mener, at samfundet ville opnå en større gevinst, hvis de unge i stedet blev frakendt kørekortet i et halvt år og de næste to og halvt år med jævne mellemrum skulle levere urinprøver for at bevise, at de ikke længere ryger hash.

- Det ville motivere dem til at komme ud af misbruget, siger Henrik Rindom.

Narkometret er et pilotprojekt hos Københavns Politi. Hvis det bliver en succes, er det planen at udbrede det til resten af landet.

Ud over hash, eller cannabis, kan narkometret spore opium, kokain, benzedrin, amfetamin, metaamfetamin og metadon.

Læs også: Syg skuespiller slog kræften med fjolletobak

Læs også: Skuespiller kastede narkotika ud af vindue

Læs også: Nøgen tv-mand jagtet ud af Christiania

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
02.11-2012 | 13:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites