Ekspert: To flygtninge kan ende på én integrationsydelse
Flygtninge, hvis ægteskab ikke kan anerkendes efter dansk ret, bliver afkrævet garanti for, at de vil betale kontant- eller integrationshjælp til deres ægtefælles. Diskriminerende, mener ekspert.
Udlændingestyrelsen beder herboende flygtninge om en garanti for, at de vil betale kontanthjælp eller integrationshjælp til ægtefællen.
Udlændingestyrelsen beder herboende flygtninge om en garanti for, at de vil betale kontanthjælp eller integrationshjælp til ægtefællen. Foto: Scanpix


Flygtninge fra Syrien aftvinges garantier om at betale for kontant- eller integrationshjælp til deres ægtefæller, hvis ægteskabet ikke kan anerkendes. Professor kalder det 'reelt diskriminerende', og flygtningeadvokater er stærkt kritiske. Det skriver Dagbladet Information.

Skriv under på, at du vil garantere for betalingen af kontanthjælp eller integrationshjælp til din ægtefælle. Ellers kan du ikke få familiesammenføring.

Information har fået indsigt i en stribe sager, hvor Udlændingestyrelsen beder herboende flygtninge om en sådan garanti, hvis ægteskabet ikke kan anerkendes efter dansk ret, og myndighederne i stedet giver familiesammenføring som samlevende. Blandt sagerne er den 23-årige Oday Aboods. Hans hustru og to børn venter på familiesammenføring i den syriske by Idlib, som kontrolleres af IS. I Oday Aboods sag sår Udlændingestyrelsen netop tvivl om dokumentationen for hans ægteskab, hvilket kan føre til, at ægteparret familiesammenføres som samlevende og ikke ægtepar.

Hans sag ligner flere af de andre, Information har fået indsigt i. Men en ekspert advarer nu imod, at flygtningene afkræves en sådan garantierklæring.

"Problemet ligger i den virkning garantierklæringen kan få med hensyn til betalingspligt for den herboende flygtning," siger professor Jens Vedsted-Hansen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet til Information:

"Den reelt diskriminerende virkning bliver blot tydeliggjort, hvis man bruger disse bestemmelser på flygtninge, og derfor er det godt, at der kommer fokus på denne virkning."

Lovgivningen om betalingspligten blev indført i 1990'erne og kan ramme flygtninge-familier på integrationsydelse ekstra hårdt:

"Ugifte samlevende bliver langt ringere stillet end gifte flygtninge, fordi de sidste normalt ikke vil blive pålagt at betale for kontant- eller integrationshjælp til ægtefællen. Dét kan jo nok få nogle flygtninge til at overveje, om de så hellere må nøjes med at leve af én ydelse - hvad der er vanskeligt med almindelig kontanthjælpssats og sandsynligvis umuligt på den kommende integrationsydelse."

Professor Jens Vedsted-Hansens vurdering kommer efter en række kritiske høringssvar til regeringens integrationsydelse. Lovforslaget var i går til andenbehandling i Folketinget og ventes vedtaget i den kommende uge.

Advokat og medlem af bestyrelsen for foreningen af flygtningeadvokater, Niels-Erik Hansen, er stærkt kritisk: "Man kan ikke i flygtningenes situation pålægge dem en gensidig forsørgelse. Hvis du er på integrationsydelse, kan du ikke engang forsørge dig selv. Hvordan skulle du kunne forsørge en anden? Det kan blive rigtigt grimt. Grimmere end integrationsydelsen i sig selv," siger han til Information.

Udlændingestyrelsen henviser til ministeriet, men integrationsminister Inger Støjberg (V) havde i går ingen kommentarer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.