Ekspert: Svært at straffe løse påstande i underklassebog
Det er sjældent, at bogudgivelser kaster retssager af sig, fordi nogen mener, at indholdet er forkert.
Karina Pedersen har måske pyntet på sandheden om det kvarter, hun voksede op i. Men der er vide rammer for, hvad man kan tillade sig, når man udgiver noget i bogform, fortæller ekspert.
Karina Pedersen har måske pyntet på sandheden om det kvarter, hun voksede op i. Men der er vide rammer for, hvad man kan tillade sig, når man udgiver noget i bogform, fortæller ekspert. Foto: Pr-foto: Niels Hougaard Hougaard/Scanpix


Der er stor uenighed om, i hvilken grad forfatteren og debattøren Karina Pedersen omgås sandheden lemfældigt i sin nye bog "Helt ude i hampen".

På den ene side kritiseres bogen for at indeholde grove generaliseringer og for mange udokumenterede påstande om Karina Pedersens opvækst i Korskærparkeni Fredericia.

På den anden side bakker forlaget Gyldendal op om forfatteren og forsvarer udgivelsen med, at der er tale om en "selvoplevet indblik" og "et stærkt personligt vidnesbyrd".

Og faktisk er der vide rammer for, hvad man kan slippe af sted med i en bog. Det forklarer professor Sten Schaumburg-Muller fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

- Journalistik er underlagt presseetiske regler, der siger at man skal tjekke fakta og forelægge den pågældende det, hvis man fremsætter følsomme påstande om en person. Reglerne gælder bare ikke for forlag og bogudgivelser, siger han.

Men Gyldendal skal ligesom alle andre overholde straffeloven, hvor paragraf 267, stk. 1 siger, at man ikke må "krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger", der er "egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse".

Paragraffen er bare sjældent taget i brug, når det gælder bogudgivelser, fortæller Sten Schaumburg-Müller.

- Selv om der har været en del eksempler, hvor man formentlig er gået over stregen, så vælger de, det er gået ud over, ofte at lade sagen ligge.

- De tænker formentlig, at jo mere der bliver gjort ud af det, jo værre bliver det, siger han.

"Helt ude i hampen" fremstår som en mailkorrespondance til en ukendt modtager. Derfor bevæger den sig på kanten af at være fiktion.

Er det fiktion, er der meget vide rammer for, hvad man kan tillade sig, selv om der er klare paralleller til virkeligheden, forklarer Sten Schaumburg-Muller.

- Jeg vil stadig mene, at hvis man i noget, der ligner en selvbiografi, kommer med beskyldninger om, at nogen eksempelvis har begået noget kriminelt, så skal der efter loven være et faktuelt grundlag.

- Men det er den, der føler sig krænket, der skal anlægge en sag. Og det skal man jo overveje, om man har lyst til, siger professoren.

Karina Pedersen har til Jyllands-Posten skrevet i en email, at hun skriver om sine egne oplevelser, og at andre kan have oplevet noget andet, end hun har.

Samtidig står hun på mål for sine påstande om moderens alkoholmisbrug og sine brødres kriminalitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.