Ekspert: Store udfordringer venter ny tunesisk regering
Vigtigt signal, at valget i Tunesien er foregået roligt og at det vindende parti ikke kan regere alene.
Beji Caid Essebsi er leder af partiet Nidaa Tounes, der sejrede ved søndagens tunesiske valg.
Beji Caid Essebsi er leder af partiet Nidaa Tounes, der sejrede ved søndagens tunesiske valg. Foto: Hassene Dridi/AP


Store udfordringer med økonomiske og sociale reformer venter på en ny regering i Tunesien. Siden det arabiske forår og diktator Ben Alis fald, har den menige tuneser kun fået det værre.

Det siger ph.d. i Mellemøst-studier ved Københavns Universitet med Tunesien som speciale, Rikke Hostrup Haugbølle.

- Arbejdsløsheden er steget og det samme er brødpriserne. Mange tunesere har fået det værre, deres levestandard er forringet og for nogle ser det håbløst ud. De reformer, de har ventet på, kan først komme nu.

- Den første regering havde kun mandat til at gennemføre en ny forfatning, og derfor er det første gang, at der er frie valg til parlamentet. Men der venter den nye regering store udfordringer, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Det verdslige parti Nidaa Tounes har eksisteret siden 2012, og blev stiftet som modvægt til det islamistiske parti Ennahda. Nidaa Tounes står til at vinde med 80 pladser ud af parlamentets 217 pladser over det islamiske parti, der inden de sidste stemmer er talt op, har erkendt sit nederlag.

- Det er et rigtig godt signal, at valget er foregået i ro og orden, men også at Nidaa Tounes ikke kan sidde alene og regere, men er afhængig af, at danne en koalitionsregering. Det værste, der kunne ske for det nye demokrati i Tunesien nu, er, hvis et enkelt parti løb med hele magten, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Spørgsmål: Vil regeringen lykkes med at styre landet og gennemføre reformer, når tålmodigheden hos befolkningen er tyndslidt?

- Det er et meget spændende spørgsmål. Partiet er sammensat af en broget skare af politikere og aktivister, der kunne være enige om at være imod islamisterne. Jeg tænker det måske kan blive vanskeligt for dem at holde sammen på egne tropper, men sådan er det i et ungt demokrati, fordi de skal starte fra bunden, svarer Rikke Hostrup Haugbølle.

Tunesien er det arabiske land, der med størst held har fulgt den demokratiske vej efter omvæltningerne. 60 procent af tuneserne gik til valgurnen.

- Det afspejler, at folk er løbet sur i den politiske proces, de føler ikke det har ført til noget. Men at det er eliten, der bruger det til at promovere sig selv. Der har været uoverensstemmelser mellem hvad regeringen kunne og det, folk forventede, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.