Ekspert ser to knaster i EU-forhandlinger med briterne
Lykke Friis forudser, at briternes krav om en juridisk aftale bliver en central knast i forhandlingerne i EU.
Ifølge Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, er det især spørgsmål om arbejdskraftens frie bevægelighed og ønsket om en juridisk bindende aftale, der er knaster i briternes forhandlinger med resten af EU.
Ifølge Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, er det især spørgsmål om arbejdskraftens frie bevægelighed og ønsket om en juridisk bindende aftale, der er knaster i briternes forhandlinger med resten af EU. Foto: Anders Birch/free


Der er to helt centrale knaster i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en reform af briternes medlemskab af EU.

Det siger EU-ekspert Lykke Friis oven på torsdagens møde i Bruxelles. Her blev briternes ønsker til en reform af medlemskabet drøftet mellem de 28 EU-lande.

Den ene knast er ifølge Lykke Friis spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Den anden er briternes ønske om en juridisk bindende aftale.

- Når Cameron siger juridisk bindende, hvad indebærer det så. Er det en traktatændring, han taler om, eller er det en ordning, som Danmark fik i 1992, en Edinburgh-afgørelse, eller hvad er det, siger hun til Ritzau.

Med Edinburgh-afgørelsen i 1992 fik Danmark en særordning knyttet til Maastrichttraktaten.

Særordningen indebærer blandt andet, at Danmark kun deltager i det retlige samarbejde på mellemstatsligt plan og ikke deltager i den fælles forsvarspolitik eller i den fælles mønt.

Briternes ønske om at få aftalen skrevet ind i EU-traktaten skal de dog vente længe på at få opfyldt, mener hun.

- Det er et julegaveønske, der ikke bliver opfyldt hverken i denne jul eller de kommende.

Det meget ømtålelige spørgsmål om arbejdskraftens frie bevægelighed udfordres af briternes ønske om at begrænse udbetalingen af velfærdsydelser til migranter fra andre EU-lande, herunder Rumænien og Polen.

Cameron kræver, at arbejdstagere skal have boet i Storbritannien i fire år, før de har ret til for eksempel børnecheck.

Ikke overraskende møder det krav modstand. Hverken EU-præsident Donald Tusk eller Tysklands kansler Angela Merkel vil give køb på den frie bevægelighed og reglerne om ikkediskrimination af EU-borgere.

Så hvordan forhandler man sig frem til en løsning?, spørger Lykke Friis, og hun svarer selv:

- Cameron har bedt om fire år. Men man kan ikke gradbøje diskrimination og sige, at så får I en timeout på to år. Det hjælper ikke noget.

Lykke Friis mener, at det ikke er overraskende, at et kompromis ikke lige er til at se.

- Sådan er det jo i de her forhandlinger. Det SKAL se meget kompliceret ud, for ellers kan Cameron ikke i en kommende folkeafstemning sige til briterne: Jeg kæmpede til sidste blodsdråbe og se, jeg fik den absolut bedste aftale som overhovedet var mulig.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.