Ekspert om skoledød: Lærerne bøder igen
KL har varslet besparelser på folkeskoleområdet. Det vil gå ud over de i forvejen hårdt prøvede lærere, mener ekspert. Også andre sår også tvivl om gevinsten ved at lukke skoler.
- Man skal være påpasselige med at ændre yderligere i lærers hverdag, siger  Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College.
- Man skal være påpasselige med at ændre yderligere i lærers hverdag, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College. Morten Dueholm/Scanpix


Hvis Kommunernes Landsforening (KL) gennemfører endnu en runde skolelukninger som følge af nye besparelser på undervisningsområdet, vil det gå ud over landets folkeskolelærere, der i forvejen har meldt sig syge på stribe, siden de nye arbejdstidsregler trådte i kraft i sommer. Det siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College, til Avisen.dk.

Læs også: Kaotisk start for dit barn? Flere lærere sygemelder sig

- Man skal være påpasselig med at ændre yderligere i lærernes hverdag. Skolelukninger betyder, at nye elever skal til at arbejde sammen med andre nye elever. Lærerne skal samarbejde med nye ledere, de ikke kender, og de skal undervise klasser, de ikke kender, sammen med nye kollegaer, de ikke kender. Og hvis man ikke forholder sig til det, går det ud over trivslen. Alt det kalder ikke på besparelser, det kalder på investeringer, siger han.

Skal spare tre milliarder

I år skal kommunerne hente tre milliarder kroner, og skolerne er på forhånd udpeget til at skulle bidrage med 15 procent. Det får torsdag Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), som er formand for KL, til at annoncere flere skolesammenlægninger i 2015. Det overrasker ikke Flemming Just, der er tidligere leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Læs også: KL advarer lærere: Flere skoler skal lægges sammen

- Skolelukningerne er en del af den generelle afvandring, vi ser. En række landdistriktsområder og byområder får en anden sammensætning, og børnetallet falder år for år. Det kan kommunerne tilpasse sig, når der skal effektiviseres. For når der virkelig skal spares, sker det på de store velfærdsområder som skole og sundhed, der virkelig sluger mange penge, siger Flemming Just.

Tvivl om besparelser

Skolelukninger er bare én ud af mange redskaber, som kommunerne vil bruge til at effektivisere. Ambition om lavere sygefravær, digitalisering og en højere klassekvotient er et udpluk af de øvrige. Andreas Rasch-Christensen er dog ikke overbevist om, at KL kan hente store besparelser ved de bebudede effektiviseringer.

Læs også: Skoledøden hærger: Her lukker hver tredje skole

- Digitalisering er ikke effektivisering. Digitale lærermidler giver mulighed for en mere dynamisk og fleksibel undervisning. Men hvis det skal understøtte elevernes læring, kræver det, at lærere, ledere og pædagoger, der skal bruge det, får noget kompetenceudvikling. Hvis man skal bruge det rigtigt, så er det altså ikke med effektivisering. Det er noget sludder, siger Andreas Rasch-Christensen.

Lukninger giver værre økonomi

Heller ikke Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at massive skolelukninger betyder, at kommunerne kan spare penge. Det fortalte han til DR Nyheder i sommer.

- Skoleøkonomien er faktisk blevet værre i kommuner, der har lukket skoler end i de kommuner, der ikke har lukket skoler. Det viser flere undersøgelser, siger Roger Buch.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var der 1.671 folkeskoler i Danmark i år 2000. I år 2013 var der 1.312.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Martin Damm. Han ved endnu ikke, hvor mange skoler, der skal lukke i 2015.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.