Ekspert: Midlertidigt ansatte har svært ved at sige fra
De ufrivilligt løst ansatte har svært ved at sige fra over for arbejde eller urimelige krav, forklarer lektor Janne Gleerup.
Er man i en midlertidig stilling, kan man have svært ved at sige fra over for urimelige arbejdskrav. 
Er man i en midlertidig stilling, kan man have svært ved at sige fra over for urimelige arbejdskrav.  Foto: Scanpix/Arkiv


Op mod hver ottende højtuddannede har i dag mere usikre og ulige arbejdsforhold end fastansatte kolleger.

Det viser tal fra Danmarks Statistik , som Dansk Magisterforening har bestilt, om antallet af ufrivilligt midlertidigt ansatte, skriver Information.

Tallene er fra første kvartal i 2016, og de højtuddannede er den gruppe, hvor flest er i ufrivilligt midlertidige ansættelser, nemlig 12 procent - mod kun seks procent af de professionsuddannede og fire procent af de ufaglærte.

Det er ikke muligt at se, om antallet af midlertidigt ansatte er vokset over tid, da Danmarks Statistik hidtil ikke har opgjort de midlertidigt ansattes uddannelsesniveau seperat. Men forskere peger på, at brugen af midlertidige ansættelser er vokset siden 2008.

Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, har primært fulgt unge, som traditionelt har været vant til midlertidige stillinger f.eks. i løbet af studietiden:

"Midlertidige stillinger har været brugt som trædesten ind i arbejdslivet, men bliver nu forlænget ind i voksenlivet og for nogle fortsætter det resten af arbejdslivet."

Den ekstremt fleksible arbejdskraft er i stigende grad blevet efterspurgt siden 1970'erne, men brugen er intensiveret siden den økonomiske krise i 2008. Her steg antallet af midlertidige stillinger og projektansættelser især blandt unge, forklarer Mette Lykke Nielsen.

Janne Gleerup, der er lektor på Roskilde Universitet, har undersøgt de højtuddannede midlertidigt ansattes arbejdsforhold og påpeger, at der er stor forskel på, om det er et bevidst valg, eller om det er ufrivilligt, at man ikke er fastansat.

"De ufrivilligt løst ansattes jobsituation er generelt præget af usikkerhed, fordi det er svært for dem at planlægge længere ud i fremtiden, når man bliver tvunget til at arbejde ud fra nogle meget kortsigtede perspektiver. Samtidig har de svært ved at sige fra over for arbejde eller urimelige krav, fordi deres økonomiske situation er mere usikker," siger hun.

Usikkerheden på arbejdsmarkedet griber ind i privatlivet, hvor det bliver vanskeligere at planlægge eksempelvis boligkøb eller at få børn, forklarer Janne Gleerup.

Mange af de midlertidigt ansatte oplever sig selv som lavest i hierarkiet, blandt andet fordi de f.eks. ikke er en del af arbejdspladsens interne mailsystem og ikke bliver inviteret med til møder eller julefrokoster. Det går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.