Ekspert i negative kampagner: Partierne er pressede
Den sidste periode i valgkampen vil formentlig byde på flere negative kampagner fra både S og V.
Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke for fine til at køre negative kampagner mod hinanden.
Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke for fine til at køre negative kampagner mod hinanden. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/AP


Det er et tegn på, at partierne er under et enormt pres, når de hiver negative kampagner ind i valgkampen.

Meldingen kommer fra Christian Elmelund-Præstekær, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og som har forsket i negative kampagner.

- Der er ingen tvivl om, at politikerne og partierne har et håb om, at de negative kampagner virker.

- I vores analyser kan vi se, at det er en metode, man i højere grad bruger, når man er trængt.

- Vi kan sige, at det er de jo egentlig alle sammen i denne valgkamp, fordi det er så tæt. Så det giver på den måde god mening, at partierne bruger negative kampagner, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Senest var det Venstre, som søndag inden tv-duellen mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen angreb Thorning-regeringen for løftebrud.

Tidligere har Socialdemokraterne blandt andet kørt negative kampagner rettet mod Lars Løkke Rasmussen og dennes bilagssager. Der var også den såkaldte Panorama-sag i valgkampens første dage.

Der er ifølge Christian Elmelund-Præstekær ingen analyse af, om negative kampagner faktisk virker i Danmark.

- Amerikanske analyser af negative kampagner viser, at kampagnerne nogle gange virker, og at de nogle gange ikke virker.

- Det kan give en lille fordel, hvis det er noget, som vælgerne synes, er relevant at kritisere modstanderen for.

- Er det lødigt med et politisk indhold, kan det have en positiv effekt, hvorimod det kan have en negativ effekt - en boomerangeffekt som rammer en i nakken - hvis det er noget, som vælgerne ikke finder relevant for valgkampen.

- Det kunne være personangreb eller noget, der er åbenlyst forkert, siger Christian Elmelund-Præstekær.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.