Ekspert: Gråzone hvornår hadforbrydelse også er terror
Der kan være vidt forskellige vurderinger af, hvornår en forbrydelse kan betegnes som terror, siger ekspert.


I Sverige vurderer sikkerhedspolitiet Säpo ifølge flere svenske medier, at der var tale om en hadforbrydelse og ikke et terrorangreb, da en 21-årig mand torsdag trængte ind på en skole i Trollhättan og dræbte to personer med stikvåben.

I et afskedsbrev har manden givet udtryk for, at han var imod det store antal flygtninge, som Sverige tager imod. Samtidig hyldede han Hitler og lagde højreekstremistisk materiale på internettet.

Men ifølge Carsten Bagge Laustsen, terrorekspert fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ligger racistiske forbrydelser og hadforbrydelser i lidt af en gråzone, når det handler om, hvordan de skal karakteriseres.

Og hvorvidt de også kan falde ind under terrorbetegnelsen.

- Det særlige ved terror er, at det er handlinger, der udfordrer selve et samfunds grundlag.

- Et terrorangreb går ikke kun ud over den person, det går ud over, men det angriber nogle fundamentale værdier i vores samfund. Man forsøger at ramme bredere end blot det enkelte offer.

Om den aktuelle sag i Sverige, siger han:

- Er forbrydelserne motiveret i forhold til et individuelt had, eller er de også - lige som når man argumenterer i forbindelse med ytringsfrihed herhjemme - et angreb på den fundamentale politiske værdi, at man har ret til at bo i Sverige eller i Danmark uanset hudfarve?

- Hvis de også ses som det sidste, vil man være mere tilbøjelig til at bruge terrorbetegnelsen.

Carsten Bagge Laustsen mener, at det er naturligt, at diskussionen om terror kontra ikke terror kommer nu.

- Med racistisk begrundede forbrydelser er det svært at argumentere for, at de ikke er politisk begrundede. Men er de alvorlige nok til at blive kvalificeret som terror?

Dog er der ifølge terroreksperten også andre kriterier end det politiske, der gør sig gældende i vurderingen af, om en forbrydelse som drabene i Sverige er terror eller ej.

- Nogle vælger at fokusere på handlingens konsekvenser og ikke dens motiv. Andre igen vil forholde sig til, om handlingerne spreder frygt i samfundet - og det må må jo sige, at de gør. I hvert fald blandt indvandrere.

I det hele taget oplever Carsten Bagge Laustsen, at der trods klare paragraffer i straffeloven om både terror- og hadforbrydelser kan være mange forskellige fortolkninger af, hvornår en forbrydelse er en terrorhandling eller ej.

- Der er ikke noget, der er mejslet i granit, og sådan er det typisk med en lang række forbrydelser. Det kommer lidt an på, hvor man står og betragter det.

- I en juridisk kontekst er der forholdsvis klare retningslinjer og i det omfang, at der er tvivl, vil der altid være en dommer, der i en terrorretssag kan træffe en beslutning og stoppe diskussionen af, om noget er terror eller ikke terror.

- I en mere politisk sammenhæng er det noget sværere, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.