Ekspert: Ghettoer på vej, hvis blå blok skrotter billig-boliglov
Flere ghettoer for både rige og fattige er konsekvensen, hvis blå blok sløjfer billig-boliglov, siger ekspert.
Professor John Andersen advarer om, at der både vil blive skabt flere ghettoer for fattige og for rige i det større byer, hvis loven om billige boliger rulles tilbage.
Professor John Andersen advarer om, at der både vil blive skabt flere ghettoer for fattige og for rige i det større byer, hvis loven om billige boliger rulles tilbage. Foto: Colourbox/Free


Hvis den såkaldte billig-boliglov rulles tilbage, er det en sikker investering i fremtidige ghettoer.

Sådan lyder den hårde vurdering fra John Andersen, professor ved Institut for Plan, By og Proces på Roskilde Universitet, efter at Folketingets blå partier har meldt sig parate til at sløjfe loven.

En lov, som giver kommuner ret til at indlægge 25 procent almene boliger i nye lokalplaner.

- Der vil både blive skabt flere ghettoer for fattige og for rige i de større byer, advarer John Andersen.

Loven blev med en ændring af planloven indført under den forrige SR-regering med støtte fra SF og Enhedslisten. Den havde til hensigt at skaffe flere billige boliger i dyre, nye byområder og dermed skabe en blandet sammensætning af beboere.

Højrefløjen vil skrotte loven, som Venstres boligordfører Britt Bager i Berlingske kalder "et angreb på den private ejendomsret".

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), frygter dog, at en tilbagerulning af loven vil betyde, at hovedstaden kun bliver for de rigeste, hvis kravet om almene boliger fjernes.

Den bekymring deles af professor John Andersen.

- Når man har en almen sektor af en vis størrelse, betyder det både, at man blander sociale indkomstgrupper, og at man undgår kæmpe komplekser med udelukkende almene boliger, siger professoren.

Ifølge ham er det ikke kun folk på overførselsindkomster, der vil blive presset ud af boligerne i se største byer.

- Det er også almindelige folk på 3F-lønninger, pædagoger og sosu-assistenter, som ikke kan købe en 3-værelses lejlighed til 4,5 millioner kroner, men som godt kan betale 10.000 kroner om måneden for en almen bolig i København, siger han.

Samme vurdering kommer fra Jesper Rohr Hansen, ph.d.-stipendiat ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Han påpeger dog, at det er op til den enkelte kommune, hvad en tilbagerulning vil betyde.

I dag er loven mest af alt et godt forhandlingsinstrument, når kommunerne sidder ved forhandlingsbordet med private investorer, som vil investere i nye boligbyggerier, vurderer han.

- Men der er ikke nogen tvivl om, at alle de parter, som vil den blandede by, er enige om, at den nuværende lov er et skridt i den rigtige retning og en god idé, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.