Palæo, glutenfri mad og raw food.
For mange mennesker er det at spise sund blevet en besættelse, fortæller Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring.
Men forældre risikerer også, at deres fanatiske sundhedsvaner forplanter sig til deres børn, som kan udvikle et anstrengt og forskruet forhold til mad, siger han.
- Det er nærmest en epidemi for tiden, hvor kropsfacisme, motionisme, slankekure, kropskontrol og mystiske diæter har taget over.
- Samtidig er der en række videnskabelige undersøgelser, der viser, at forældres forhold til mad og krop smitter børnene.
En undersøgelse fra Børnerådet viser, at en ud af fire piger i 9. klasse har et forhold til mad, der er så præget af kontrol, at de er i fare for at udvikle en decideret spiseforstyrrelse.
Eksempelvis er 18 procent af de adspurgte piger ofte eller meget ofte på slankekur. 11 procent har kastet op for at komme af med det mad, de har spist. Og over halvdelen af dem med risikoadfærd for spiseforstyrrelser har skadet sig selv med vilje.
- Det er min erfaring fra mange kvinder, der kommer til mig, at de selv har taget skade af deres egne forældres strenge opdragelse og madkultur, siger Per Brændgaard.
- Det kan betyde, at barnet får et virkelig anstrengt forhold til mad, så det er virkelig usundt, hvis forældre gør det over for deres børn.
Omfanget af unge med risikoadfærd for spiseforstyrrelser er så højt, at Børnerådet ser sig kaldet til at advare. Det siger Børnerådets formand, Per Larsen.
- Jeg synes, det er meget trist læsning. Og det siger noget om, at vi har en risiko for, at mange af vores unge mennesker faktisk ikke trives, lyder det fra Per Larsen.
Der er derfor behov for at sætte fokus på udfordringerne, siger han.
- Man skal være opmærksom på de signaler, man sender, når man udsender billeder af meget tynde modeller. Man skal være opmærksom på det, når man møder de unge, og så skal man have uddannet folk, der arbejder med unge, til at se problemerne.
/ritzau/