Vores hidtidige fiasko med integrationen af flygtninge og indvandrere skyldes misforstået og overdreven omsorg, der har resulteret i stam styring og begrænsninger for nyankomne.
Det mener Mehmet Yüksekkaya, som i mange år har været aktiv i integrationsdebatten som konsulent, debattør og forfatter, samtidig med at han har arbejdet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.
- Al erfaring viser, at den måde vi aktiverer og hjælper flygtninge og indvandrere har meget begrænset effekt. De indvandrere, der har gjort det bedst - individuelt og som grupper - har gjort det i kraft en personlig vilje og indsats, som har nedbrudt barriererne på arbejdsmarkedet. Det er den motivation og gejst, vi i stedet skal have frem, siger Mehmet Yüksekkaya til Ugebrevet A4.
Hvis vi vil undgå, at udgifterne til integration eksploderer som følge af den aktuelle flygtningestrøm, er det derfor redskaber som den såkaldte Vejle-model, vi skal gå en stor bue udenom, mener han.
Vejle-modellen står ellers højt på dagsordenen i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgiverne, som i første omgang handler om bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Men modellen er opreklameret og indeholder alle de ingredienser, som vores hidtidige integrationsfiaskoer er bygget på, mener Mehmet Yüksekkaya. Den er kendetegnet ved, at flygtninge hurtigt sluses ud i virksomhedspraktik i bestemte brancher med forventet jobpotentiale, og at de modtager sprogundervisning sideløbende med deres arbejde.
Der er yderligere det problem ved ordninger som Vejle-modellen, at man opererer med praktikophold, som er gratis for arbejdsgiverne, påpeger han. Det appellerer til de store virksomheder, der har ressourcerne til at trække på den slags ordninger og er glade for den gratis arbejdskraft. Men sjældent honorerer indsatsen med en fast ansættelse bagefter, mener Mehmet Yüksekkaya.
- En håndfuld store, private virksomheder har de sidste mange år taget tusindvis indvandrere i praktik. Men man kan ikke få oplyst, hvor mange faste ansættelser, det har resulteret i, når man henvender sig til de pågældende virksomheder. Jeg mener, at det både er konkurrenceforvridende og skadeligt for integrationen, hvis virksomheder udnytter indvandrerne som gratis arbejdskraft, siger han.
Flygtninge og indvandrere skal i stedet rustes mentalt til selv at gå ud og møde mestrene i de små virksomheder, hvor Mehmet Yüksekkaya ser en langt bedre fremtid for dem.
- Den lille mester aner intet om paragraffer og ordninger. Han har bare brug for en mand, som kan bruge sine hænder og sit hoved. Det er de to parter, vi ikke har formået at bringe sammen. Men det er vi nødt til, siger integrationskonsulenten.