Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ekspert: Brøndby er på sammenbruddets rand

Brøndby IF, som tirsdag fyrede direktøren, er på randen af økonomisk sammenbrud, vurderer ekspert.

12. juni 2012 kl. 12:24
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Brøndbys fyring af direktør Jan Lockhart tirsdag er blot endnu en understregning af, at superligaklubben er i dyb, dyb krise.

Det mener fodbold- og kommunikationsekspert Fernando Olsen, som vurderer, at klubbens økonomiske problemer er eskaleret til et punkt, hvor det hele kan bryde sammen når som helst.

- Lige nu står de i en sammenbrudssituation. Du kan godt trække et underskud længe, hvis du har likviditet. Men hvis du ikke har likviditet, så bryder det sammen, siger Fernando Olsen.

- Hvis Kasi-Jesper (tidligere sponsor) trækker sine betalinger, så mangler man likviditet, og hvis man ikke kan gå i banken, hvilket klubben næppe kan, så er der kun et sted at hente penge for en børsnoteret virksomhed.

- Det er at lave en aktieemission. Den tager tid, og den er heller ikke sandsynlig. Hvem skal investere 50-100 millioner i Brøndby, når klubben ikke har tillid i markedet?

Da Jesper "Kasi" Nielsen forlod Brøndby som hovedsponsor for to år siden, forpligtede han sig til - over en periode - at betale et større millionbeløb årligt, indtil klubben fandt en ny sponsor.

Der er en kun én løsning på problemet, mener fodboldeksperten. Brøndby må tage et endeligt opgør med aktiestrukturen, der giver den reelle magt til klubbens amatørafdeling.

- Den klub skal sælges nu, hvis det ikke er for sent. For der er nogle faktorer nu, der gør, at for dem, der måske var interesserede for et år siden, de er måske ikke interesserede nu. Klubben er virkelig kørt ned.

- Det er ikke én mand, der har kørt det i sænk. Det er kun den ene faktor. Den anden faktor er, at du ikke kan drive en fodboldvirksomhed, hvis du ikke præsterer på banen. Det er umuligt, siger Fernando Olsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites