Ekspert: Boris Johnson har fået kolde fødder
Dårlige målinger og et brud med Michael Gove forklarer, hvorfor Boris Johnson ikke vil være premierminister.
Dårlige meningsmålinger og et brud med makkeren Michael Gove er skyld i, at den konservative toppolitiker Boris Johnson ikke stiller op som formandskandidat for De Konservative i Storbritannien, vurderer ekspert.
Dårlige meningsmålinger og et brud med makkeren Michael Gove er skyld i, at den konservative toppolitiker Boris Johnson ikke stiller op som formandskandidat for De Konservative i Storbritannien, vurderer ekspert. Foto: Matt Dunham/AP


Skuffende meningsmålinger og et brud med kampagnemakkeren Michael Gove.

Det er forklaringerne på, at brexit-frontmanden Boris Johnson ikke stiller op til posten som premierminister.

Den tidligere London-borgmester har simpelthen fået kolde fødder.

Det vurderer Edward Ashbee, lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i britisk politik.

- Forklaringen er til dels, at Johnson-kampagnen er blevet chokeret over meningsmålinger efter afstemningen. De viser, at indenrigsminister Theresa May ligger foran Boris Johnson, siger Edward Ashbee.

Den konservative justitsminister Michael Goves overraskende beslutning om også at stille op har samtidig vejet tungt hos Johnson, vurderer han.

De to toppolitikere stod nemlig side om side under valgkampen.

- Ved selv at stille op, signalerer Michael Gove - som har stået sammen med Boris Johnson under hele kampagnen - at han ikke har tillid til ham som premierminister, siger Edward Ashbee.

Toppolitikerens beslutning er dog ikke lig med, at han vinker helt farvel til en fremtid som formand og måske endda premierminister.

Han er nemlig det, man i engelsk politik kalder for "a big beast" - en magtfuld og respektindgydende mand.

- Johnson vil blive ved med at være en mulig lederfigur flere år ud i fremtiden. Han har - ulig mange andre konservative - været i stand til at vinde Labour-stemmer som borgmester i London, hvor han ovenikøbet blev genvalgt, siger Edward Ashbee.

Alle kandidater skulle være nomineret senest midt på torsdagen - klokken 13.00 dansk tid. En ny leder skal være valgt senest 9. september.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.