Hvis udviklingen fortsætter i samme takt som i perioden 1995 til i dag, vil kun cirka 50 procent af lønmodtagerne være medlem af en overenskomstbærende fagforening i 2030.
Den dystre spådom kommer ikke fra en ulykkesprofet, der ønsker fagbevægelsen lagt i graven, men derimod fra en omfattende velfærdsrapport, som hovedorganisationen LO offentliggør onsdag, skriver Ugebrevet A4.
I rapporten har LO pinpointet de tendenser, der vil præge det danske arbejdsmarked i 2030. Og printet i neon står netop den faldende organisationsgrad.
LO-formand Harald Børsting er da også udmærket klar over, at udviklingen ikke går i fagbevægelsens retning.
- Vi er stadig legitime i forhandlingssituationer og er ikke for alvor truet lige nu. Men man kan ikke udelukke, at det kan ske fremadrettet. Derfor har vi en kæmpe udfordring i at sikre en stærk organisering, siger Harald Børsting til Ugebrevet A4.
Han mener, at der ligget stort stykke arbejde forude, hvis fagbevægelsen skal bevare sin indflydelse.
- Der skal gøres et virkelig stykke knofedt-arbejde fra fagforeningernes side. En stærk organisationsgrad legitimerer vores overenskomster. Hvis vi har for få medlemmer, vil nogen jo spørge, om det er rimeligt, at vi rent faktisk laver regulerende aftaler, siger Harald Børsting.
En af veteranerne i dansk fagbevægelse gennem mange år, den tidligere formand for Danmarks største fagforbund, 3F, Poul Erik Skov Christensen, er stærkt bekymret for udsigten til et arbejdsmarked, hvor færre er medlemmer af en overenskomstbærende fagforening.
Han advarer om, at vi kan få et Ryanair-Danmark, hvor mange får individuelle kontrakter med dårlige lønninger og ingen eller kun få rettigheder. Social dumping vil få lettere spil, hvis lønmodtagere dropper fagforeningerne i en blind tro på, at de kan forhandle selv, mener han.
- Hvis folk ikke har en fagforening i ryggen, bliver de overladt til sig selv, og så risikerer vi kontrakter a la Ryanair, hvad de færreste ønsker, fastslår Poul Erik Skov Christensen over for Ugebrevet A4.
Det danske arbejdsmarked er kendt for at være stærkt organiseret, hvor fagforeninger repræsenterer lønmodtagerne i forhandlinger med arbejdsgivere og politikere. Ifølge LO's rapport er det takket være denne model, at vi i Danmark har rimelige løn- og arbejdsvilkår. Men i de senere år er uligheden i Danmark steget, pointerer LO. Det skyldes ifølge organisationen, at stadig flere arbejder uden overenskomst og derfor er udsat for social dumping. Og hvis den tendens fortsætter, vil uligheden vokse fra 0,26 på den såkaldte ginikoefficient til 0,30 i 2030.
Det vil betyde, at uligheden når samme niveau som Tyskland. Det ser arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen som en trussel mod sammenhængskraften i vores demokrati.
- Fagbevægelsens magt til at skabe aftaler er grundlæggende i vores demokrati. Det har en civilisatorisk indflydelse på samfundet, når arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler. Det gør, at vi har respekt og tillid til hinanden. Hvis man bryder det ned, så vil man også bryde hele vores velfærdsmodel ned, og det er en trussel mod vores demokrati, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.