Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ekspert: 3F-blokade er helt efter bogen

Fagbevægelsens blokade foregår helt efter reglerne, fastslår arbejdsmarkedsforsker. Venstre vil ændre dem.

23. juli 2012 kl. 13:12 (opdateret kl. 13:31)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
I fire måneder har 3F været i konflikt med restaurant Vejlegården i Vejle, men det er sket efter reglerne, vurderer professor Jesper Due.
I fire måneder har 3F været i konflikt med restaurant Vejlegården i Vejle, men det er sket efter reglerne, vurderer professor Jesper Due. Foto: Presse / Vejlegården.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

- Der er ingenting i det her.

Sådan siger professor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Jesper Due, om den nu fire måneder lange konflikt mellem 3F og restaurant Vejlegården i Vejle.

Konflikten har fået flere til at vende skytset mod 3F og andre dele af fagbevægelsen med beskyldninger om, at den vil knuse restauratøren, der har opsagt overenskomsten med 3F for at tegne en for ejeren mere fordelagtig én af slagsen med den kristelige forening, Krifa.

Hackere har lagt 3F's hjemmeside ned, mens Venstres tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg har kaldt 3F's fremfærd for "bøllemetoder". Og Liberal Alliances Joachim B. Olsen gik i weekenden en cru op og kaldte blokaden for "mafiametoder".

- Det hele foregår efter reglerne. Og det er kun, fordi nogen forsøger at få en principiel diskussion ud af denne her konflikt, at det er blevet en historie, siger Jesper Due.

Han mener, at sagen om ikke andet viser, at fagbevægelsen har et stort efterslæb i at få forklaret, hvad deres sag går ud på.

- Der er jo en tendens til, at folk tror, at løn og arbejdsvilkår kommet af sig selv, og at sådan noget som mindsteløn kan tilskrives lovgivning. Så det tyder jo på, at fagbevægelsen har et forklaringsproblem, siger han.

Venstre vil nu kæmpe for at få ændret reglerne, så det fremover bliver umuligt at blokere for en virksomhed, der opsiger sin overenskomst og tegner en til anden side.

- Vi går ind for den danske arbejdsmarkedsmodel, men vi vil modernisere den, siger Inger Støjberg.

- Det skal være sådan, at man skal kunne tegne overenskomst med dem, man vil, så længe det er en landsdækkende fagforening, siger hun.

Hvornår noget så er "landsdækkende", har Venstre endnu ikke lagt sig fast på.

Jesper Due kalder forslaget for "nedbrydende for den danske model".

/ritzau/

Foto: Vejlegården: Se de smæk de ansatte får

Foto: Så meget tjener din fagboss

Læs også: Far til kok: Amin narrede min datter

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites