Ekskæreste: Sådan var det at date Aniston
Medierne var med til at forpurre forholdet mellem Vince Vaughn og Jennifer Aniston, som dog kun har rosende ord over for hinanden.
Vince Vaughn og Jennifer Aniston spillede sammen i filmen "The Break-Up".
Vince Vaughn og Jennifer Aniston spillede sammen i filmen "The Break-Up". Foto: MELISSA MOSELEY/AP


Skuespillerne Vince Vaughn og Jennifer Aniston spillede kærestepar i filmen "The Break-Up", og filmen blev til virkelighed for parret, som begyndte at danne par i 2005.

Men trods den gensidige tiltrækning ledte forholdet også en masse frustrationer med sig. Det fortæller Vince Vaughn i den kommende martsudgave af magasinet Playboy.

- Hun er fantastisk, erklærer den 44-årige "Wedding Crashers"-stjerne, som desværre måtte bruge oceaner af energi på at navigere uden om nysgerrige paparazzier.

- Du kan lide én og bruger meget tid med vedkommende, og det er fint. Men jeg brugte virkelig det meste af tiden på at finde måder på at undgå offentlig opmærksomhed, siger han og understreger:

- Jeg brød mig virkelig ikke om paparazzi-delen af det.

I "The Break-Up" går Aniston og Vaughns karakterer fra hinanden, og sådan endte det også i den virkelige verden for parret, der dog stadig nærer varme, venskabelige følelser for hinanden.

Aniston har tidligere over for magasinet Vogue fortalt, hvor meget Vaughn betød i forbindelse med bruddet fra skuespilleren Brad Pitt.

- Jeg kaldte Vince for min hjertestarter. Han bragte mig i bogstaveligste forstand tilbage til livet. Min første vejrtrækning var et stort grin, sagde den nu 46-årige skuespillerinde dengang og tilføjede:

- Jeg elsker ham. Han er en elefant i en porcelænsbutik. Han var fantastisk, sjov og perfekt i den tid, vi havde sammen. Og det havde jeg brug for, roste hun ekskæresten.

Vince Vaughn er i dag gift med ejendomsmægleren Kyla Weber, som han har to børn med. Aniston er derimod forlovet med skuespilleren Justin Theroux.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.