Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Eks-præsident Taylor får 50 år bag tremmer

Den tidligere leder i Liberia er blevet idømt 50 års fængsel for sit medansvar for krigsforbrydelser i Sierra Leone.

30. maj 2012 kl. 12:22 (opdateret kl. 12:48)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Liberias tidligere præsident Charles Taylor venter her i retssalen på sin strafudmåling.
Liberias tidligere præsident Charles Taylor venter her i retssalen på sin strafudmåling. Foto: AP/TOUSSAINT KLUITERS / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den Internationale FN-domstol idømmer den tidligere præsident i Liberia Charles Taylor 50 års fængsel for krigsforbrydelser.

Det er strafudmålingen, som FN's særlige domstol har afgjort onsdag, efter at Taylor tidligere er kendt skyldig for sit medansvar for krigsforbrydelser, der blev begået under borgerkrigen i nabolandet Sierra Leone.

- Den anklagede er blevet fundet ansvarlig for at hjælpe og bistå ved nogle af de mest afskyelige forbrydelser i menneskehedens historie, lød det fra dommer Richard Lussick.

Han oplyste, at afgørelsen var enstemmig.

Den 64-årige Taylor, der var klædt i en mørk jakke, hvid skjorte og et gyldent slips, lyttede med lukkede øjne, da dommeren bekendtgjorde straffen i den særlige FN-domstol for Sierra Leone.

Taylor blev kendt skyldig den 26. april i alle 11 anklagepunkter, der blandt andet omfatter terror, slavehandel og andre forbrydelser, som han medvirkede til i ledtog med oprørsbevægelsen RUF i Sierra Leone.

Domstolen siger, at Taylor til gengæld for sin hjælp til oprørerne blev betalt med bloddiamanter.

Oprørerne i Sierra Leone var kendt for en uhyggelig fremfærd mod civilbefolkningen. De benyttede sig af mord, voldtægt, holdt sexslaver, hakkede arme og ben af folk og tvang børn under 15 år til at kæmpe for dem.

Kilde: AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites