Egyptens stærke mand, præsident Abdel Fattah al-Sisi, kan se frem mod weekendens parlamentsvalg, hvor egypterne fuldender den magtpyramide, Sisi som hærfører i 2013 annoncerede efter at have kuppet det folkevalgte styre.
Valget til parlamentet, som har stået tomt siden 2012, indledes lørdag, men processen er lang, og folkeforsamlingen er ikke klar før december.
- Det er et vigtigt valg, for vi har brug for en balance. Det hele skal ikke være i Sisis hænder, siger Rasha Fathy.
Den 35-årige kvinde, som arbejder på en international skole, stemmer på den liberale partialliance Fi hubb Masr (Af kærlighed til Egypten), der støtter Sisi.
Hun skynder sig at erklære "charmetrolden med den bløde stemme" sin fulde kærlighed.
- Havde vi ikke haft Sisi, ville Egypten være som Syrien og Irak. Vi ser ham som en helt. Det er derfor, hele Golfen støtter ham, siger Fathy.
Mange egyptere tænker som Fathy, og der er ingen reel opposition til Sisi ved det forestående valg.
I Egypten giver det normalt ingen mening at være i opposition, da parlamentarikerne skal have gode forbindelser i regeringen for at få gennemført de projekter, som de lover i deres valgkredse, og som sikrer dem valg.
På papiret bliver Egyptens kommende parlament en stærk enhed, da alle love skal godkendes her og med magt til at stille præsidenten for en rigsret.
I realiteten bliver parlamentet næppe den store magtfaktor, vurderer direktør ved Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut Hans Christian Korsholm.
- Det bliver regeringen og præsidenten, som udstikker retningen for, hvordan Egypten udvikler sig. Hvis parlamentet skulle være stærkt, ville det kræve stærke partier og nogen, der kunne blive enige om at lave en økonomisk politik, siger direktøren.
Valgsystemet er temmelig kompliceret, idet landet er inddelt i to hovedområder, som stemmer med mere end en måneds forskel.
Desuden afvikles valget i to runder med en anden runde efter princippet "vinderen-tager-det-hele". Flertallet af pladserne besættes af individuelle kandidater, mens andre besættes gennem partilister. 28 sæder udpeges af Sisi.
Ifølge den nu forhenværende forfatning skulle valget været afviklet forrige sommer, og præsident Sisi havde lovet, at det ville blive holdt i marts i år.
Siden blev det udskudt flere gange, og det ser omsider ud til, at Egypten står med en folkevalgt forsamling - for første gang i tre år - inden udgangen af 2015.
Mens valgdeltagelsen i 2012 var 55 procent, uhørt høj for et valg i Egypten, ventes langt færre af de 54 millioner stemmeberettigede at sætte deres kryds denne gang.
En væsentlig forskel på det kommende og det foregående valg er, at den store sejrherre ved sidste valg, Det Muslimske Broderskab og dets Friheds- og Retfærdighedsparti, i dag er stemplet som en forbudt terrororganisation.
Der er også mange, som har svært ved at se en grund til at stemme, blandt dem Hatem, som er ingeniør og fra Alexandria.
Han stemte sidste gang på broderskabet, men blev dybt skuffet over det enevælde, styret udviklede sig til.
- Jeg synes ikke, at Egypten har ændret sig. Vi har stadig intet demokrati og ingen ytringsfrihed. Vi sidder med de samme problemer, og der er ingen tegn på bedring, siger Hatem.
Han peger på korruption og fællesskab som de altdominerende problemer. Det første er der for meget af. Det sidste er en mangelvare efter den revolution, der splittede folket, da islamisterne, som vandt valget, efterfølgende blev jaget vildt.
Lørdag er det kun egyptere i udlandet, som stemmer. Søndag stemmer egyptere i nogle af landets mange valgkredse.
/ritzau/