En 63-årig mand er fundet druknet i Uggerby Å i Nordjylland.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden forlod tidligere på ugen sin bopæl ved Jerup ved Frederikshavn.
En helikopter, som hjalp til med eftersøgningen, fandt den 63-årige på strækningen mellem byerne Bindslev og Mosbjerg.
Herefter kunne man identificere den druknede som den savnede person.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, oplyser, at intet peger på, at der er sket noget kriminelt.