En 64-årig mand, der forsvandt fra sit hjem i Odense for fire uger siden, blev i går fundet druknet.
Fyns Politi slår fast, at afdøde var Tage Erling Jensen, som har været forsvundet siden 22. februar. Det skriver Fyens.dk.
LÆS OGSÅ: 64-årige Tage efterlyses - gik deprimeret hjemmefra
LÆS OGSÅ: Forsvunden fynbos kone: Han sagde pludselig op efter 40 år
Den 64-årige Tage Erling Jensen gik ifølge politiet hjemmefra i nedtrykt sindstilstand natten til søndag 22. februar.
I dagene efter hans forsvinden gennemførte Fyns Politi en omfattende eftersøgning med hjælp fra helikoptere med infrarødt kamera, hundepatruljer og dykkere. Dykkerne ledte i åen netop på den strækning, hvor den døde mand blev fundet lørdag. Men sigtbarheden der er meget ringe, oplyser politiet til Fyens.dk.