Efterlyst mand fundet død på togstation
Blev fundet på Vipperød Station i går aftes.
Intet tyder på, at den afdøde er offer for en forbrydelse, siger politiet.
Intet tyder på, at den afdøde er offer for en forbrydelse, siger politiet. Colourbox


Den 57-årige Jesper Leuchsenring fra Ballerup, som Midt- og Vestsjællands Politi i går efterlyste, er fundet død.

Han blev fundet i går aftes klokken 19.45 på Vipperød Station. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den 57-årige mand gik - formentlig i løbet af weekenden - fra sommerhusområdet på Rugbakken i Fårevejle i Odsherred. Han forlod stedet i nedtrykt sindstilstand.

Intet tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted. De pårørende til afdøde er underrettet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.