Efterlyst lottovinder fundet: Beholder arbejdet, men…
En heldig kvinde i 30’erne er blevet lottomillionær.
Kuponen er mandag blevet verificeret hos Danske Spil, og i mellemtiden har vinderen haft mulighed for at finde ud af, hvad der skal ske med de mange millioner på bankbogen.
Kuponen er mandag blevet verificeret hos Danske Spil, og i mellemtiden har vinderen haft mulighed for at finde ud af, hvad der skal ske med de mange millioner på bankbogen. Foto: Scanpix/arkiv


Der var i syv lange uger vild spænding om den fjerdestørste lottogevinst i danmarkshistorien.

Men nu er vinderen af den 50 millioner kroner fundet. Der er tale om en kvinde i 30’erne fra København, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Kvinden købte kuponen i Føtex i Frederiksbergcenteret i København, og lod den siden ligge i tasken – lige indtil hun læste om den store gevinst uden ejermand i medierne.

- Jeg læste først om det i weekenden. Jeg så en artikel på Ekstrabladets hjemmeside, og så kom jeg i tanke om, at jeg havde en kupon liggende i min pung i tasken, siger den heldige vinder.

Hun vandt den store gevinst på en Joker-række fra uge 43. Da først det gik op for den unge kvinde, brød hun ud i gråd.

- Jeg blev helt ude af den. Jeg ringede til min mor og græd undervejs. Jeg måtte flere gange forsikre hende om, at det var gode nyheder, siger hun.

Kuponen er mandag blevet verificeret hos Danske Spil, og i mellemtiden har vinderen haft mulighed for at finde ud af, hvad der skal ske med de mange millioner på bankbogen.

- Jeg vil helt sikkert blive ved med at arbejde. Men jeg brugte en stor del af søndagen på at google rejser på businessclass og lejligheder på minimum seks værelser. Jeg skal nok komme til at mærke, jeg har vundet, siger hun.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

3. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

4. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg

5. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

6. 45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement

7. 43.853.592 kr. – Joker Lørdag – uge 43 2012 - Telma, 6753 Agerbæk

8. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, Lyngbyvej 11, 2100 København Ø.

9. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, Ingerslevs Plads 1, 8000 Århus C.

10. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, Njalsgade 35, 2300 Kbh. S.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.