Efterlysning: Laila, hvor er du?
Lokalpolitiet i Aabenraa vil så gerne overdrage en bunke smykker og ure til de rette ejermænd/kvinder.
Det er en større ladning tyvekoster, politiet offentliggør fotos af.
Det er en større ladning tyvekoster, politiet offentliggør fotos af. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi


En ordenlig bunke smykker, flere ure samt medaljer. Det er, hvad Lokalpolitiet i Aabenraa ligger inde med i øjeblikket. Og det bryder politiet sig slet ikke om. Man vil meget hellere aflevere genstandene tilbage til de retmæssige ejere.

De mange sager fandt politiet ved en ransagning sidst i april på Aabenraa-egnen. Politiet formorder, at der er tale om tyvekoster. Og for at finde frem til ejerne, offentliggør politiet nu fotos af den store 'fangst'

Blandt ringene er en vielsesring indgraveret ”Laila 28.10.88”. Der er også medaljer fra Hjemmeværnet givet for 25 års tjeneste.

Ring 114 til lokalpolitiet i Aabenraa, hvis du mener at vide, hvor de kommer fra.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.