OPDATERING: Helga Kukel er fundet i god behold.
Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde Helga Kukel.
Den 68-årige Helga Kukel fra Tyskland er lige nu sammen med sin familie i et sommerhus på Fynsland ved Blåvand.
Mandag omkring kl. 09.00 forlod hun sommerhuset for at lufte familiens hund og er efterfølgende ikke vendt tilbage, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Helga Kukel beskrives som: 68 år, 160 centimeter høj og kraftig af bygning, kort, gråt hår, iført rød/grå sweater, sorte bukser og beigefarvede sko.
Helga Kukel er medicinkrævende diabetiker og medbringer en rødbrun belgisk schæfer.
Hvis man har oplysninger om Helga Kukel kan man ringe på telefon 1-1-4.