Efterlønsreform får 60-årige til at arbejde
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 blev stemt igennem af VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Flere 60-årige bliver ved med at arbejde, efter at tilbagetrækningsreformen er trådt i kraft i år.
Flere 60-årige bliver ved med at arbejde, efter at tilbagetrækningsreformen er trådt i kraft i år. Foto: Colourbox/free


En ny analyse viser, at 60-årige bliver længere på arbejdsmarkedet, efter at efterlønsreformen, som blev vedtaget i 2011, er trådt i kraft i år.

Herunder kan du læse de vigtigste elementer i den såkaldte tilbagetrækningsreform:

* Efterlønsalderen hæves gradvist fra 2014, så den i 2017 er 62 år. Folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.

* Efterlønnen skæres ned fra fem til tre år i perioden fra 2018 til 2023.

* Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.

* Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.

* Efterlønnens størrelse er gjort mere afhængig af pensionsformue.

* 532.000 danskere har efter reformen valgt at få udbetalt deres efterlønspræmie mod at afsige sig retten til efterløn. Der er i alt tilbagebetalt 28,5 milliarder kroner i efterlønsbidrag.

Kilde: Finansministeriet og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.