Efterforsker voldtægt på Herlufsholm: En person anholdt
Politiet har modtaget en anmeldelse om en voldtægt på kostskolen Herlufsholm. En person er anholdt.


Torsdag eftermiddag fik Sydsjællands Politi en anmeldelse om en voldtægt på Herlufsholm Kostskole i Næstved.

En person blev efterfølgende anholdt i sagen.

Det oplyser Sydsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet er torsdag aften i gang med efterforskningen og afhører den anholdte.

Det er småt med detaljer om de involverede personer og sagen i det hele taget.

Politiet ønsker således ikke torsdag aften at oplyse alderen på eller andre oplysninger om den anholdte og det formodede offer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.