Efterabere: Se chimpanser lære af hinanden
Forskere har optaget en video af en vild chimpanseflok, der lærer hinanden, hvordan de kan få fat i mere drikkevand ved at bruge forskellige redskaber.
Chimpanserne lærer blandt andet hinanden at bruge mos til at suge vand op af huller.
Chimpanserne lærer blandt andet hinanden at bruge mos til at suge vand op af huller. Henning Bagger / Scanpix


Af Videnskab.dk

En vild chimpanseflok er blevet afsløret i, hvordan de lærer hinanden at bruge redskaber.

Flokken brugte mos og blade til at suge vand op fra vandhuller, hvorefter de drak af bladene og mossen. Det skriver BBC ifølge Videnskab.dk.

Når en abe så en anden bruge denne teknik, kunne de selv finde på at kravle op i træerne, hente blade og derefter bruge den samme teknik.

Andre kunne også finde på at snuppe mossvampen, når en anden chimpanse var færdig og selv bruge den på samme måde.

Se selv efteraberne i aktion i en video på Videnskab.dk

Det er første gang, man ser, hvordan en adfærdskultur kan udvikle sig i en vild chimpanseflok, og studiet er netop blevet udgivet i tidsskriftet PLOS Biology.

»Det kan måske lyde trivielt, men det er faktisk ikke noget, vi ser hos de chimpanser, vi hidtil har studeret. Vi var virkelig heldige med at opdage det,« siger Catherine Hobaiter fra University of St. Andrews, der har stået bag studiet, til BBC News.

Da flokken først havde lært at mase en bunke blade sammen til en 'drikkesvamp', stoppede de ikke med at udvikle nye teknikker.

Læs også hos Videnskab.dk: Gibbonaber på helium synger som sopraner

En dominerende han begyndte nemlig at bruge mos i stedet for bladene, og når de andre chimpanser så det, abede de efter. Mos blev den nye dille.

»De chimpanser, der så hannen bruge mos i stedet, lærte, hvordan man gjorde. Dem, der ikke så det, lærte det ikke. Det var et vidunderligt eksempel på social læring fra abe til abe,« siger Catherine Hobaiter til BBC News.

Det lyder åbenlyst, men det afslører faktisk, at chimpanserne lærer ved at se på, og at viden rejser fra chimpanse til chimpanse. Én ad gangen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Abe bevæger robot-arm med tankerne

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.