Efter otte års pardans skal danseren Mie Moltke og skuespilleren Lai Yde skilles. De mødte hinanden under optagelserne til Vild med dans, da Lai Yde blev Mie Moltkes partner.
Sammen har de fået sønnen, Mio, men nu er det slut.
Men blot fordi ægteskabet ikke kunne stå distancen, betyder det ikke, at Lai Yde er vred eller rasende på sin eks-partner. Det forholder sig i den grad modsat, viser et opslag på hans Facebook.
Der står blandt andet:
- JA - Hold da op - sikke otte år - Hvor er jeg dog taknemlig for at have indgået i dette smukke, unikke og fantastiske forhold med den smukkeste og skønneste kvinde i verden! Vi har fået lov til at berige hinanden ekstremt - og står i dag større, stærkere og mere sanselige end vi stod før vi mødte hinanden, skriver han.
Har gjort hinanden rigere
Lai Yde fortsætter sin ros af Mie. Han fortæller om alle de ting, de har gjort sammen, og pointerer hvor glad han har været for hver eneste af disse minder. Netop derfor kan de nu sætte hinanden fri:
- Derfor kan vi begge stå i dag - kigge på hinanden med stolthed i blikket - med hjerterne svumlende af kærlighed - og give hinanden fri - med løftet om altid at passe på hinanden og vores skønne Mio - aldrig har jeg elsket en kvinde så højt og så dybt som Mie!
Det kan da kaldes en kærlighedserklæring af de helt store.
Faktisk er den så stor, at flere af Lai Ydes følgere på Facebook stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor et par med så meget kærlighed mellem sig mon skal skilles.
Men ind imellem er kærlighed desværre ikke nok, pointerer andre følgere.
Til slut skriver Lai, at han aldrig vil glemme den pasodoble, som parret dansede i Vild med dans.
Det har en anden gammel Vild med dans-danser reageret på. Marianne Eghild har skrevet et par støttende ord til Lai Yde:
- Meget sjældent at høre så smukke ord fra par der går fra hinanden - ingen tvivl om at jeres forhold er meget unikt.
(Og jeg husker også paso doublen - Du var faretruende god)
Se Lai Ydes rørende update lige her: