Efter Ryanair-exit: Nyt selskab klar til at tage over i Billund
Primera Air vil udvide antallet af afgange fra Billund Lufthavn signifikant efter Ryanair-exit.
Primera Air vil udvide antallet af afgange fra Billund Lufthavn signifikant efter Ryanair-exit.
Primera Air vil udvide antallet af afgange fra Billund Lufthavn signifikant efter Ryanair-exit. Foto: Scanpix


Det islandske flyselskab Primera Air, som har base i både København og Billund Lufthavn, vil til vinter udvide antallet af flyafgange fra Billund Lufthavn.

Udmeldelsen kommer dagen efter, at det blev officielt, at det irske flyselskab Ryanair lukker sin base i netop Billund Lufthavn.

Det betyder blandt andet, at tre af Ryanairs fire vinterruter lukker helt. Derudover lukker to af selskabets 14 sommerruter

- Billund Lufthavn er vores hjembase og en strategisk vigtig base for Primera Air, siger salgs- og marketingdirektør, Anastasija Visnakova i en pressemeddelelse.

Flere rejsemål

- Vi er glade for at kunne tilbyde de rejsende endnu flere attraktive rejsemål ud i verden med attraktive afgangstidspunkter, siger hun.

Primera Air vil flyve oftere til blandt andet Tenerife, Malaga, Mallorca, Kreta og Barcelona fra Billund, lyder det.

Billund Lufthavn har tidligere meldt ud, at det kan blive nødvendigt at afskedige fastansat personale på grund af Ryanairs rutelukninger til vinter.

Læs Avisen.dk's dækning af Ryanair-sagen her.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.