Efter nazi-tegning: Danish Crown lever med tilsvining
Danish Crown bliver svinet til i udlandet, men vælger at leve med det. Koncernen vil ligesom Lego og Carlsberg ikke blande sig i politik.
Danish Crown, Lego og Carlsberg sættes i den store britiske avis The Guardian i forbindelse med nazisme og regeringens politik over for flygtninge. Se originaltegningen her.
Danish Crown, Lego og Carlsberg sættes i den store britiske avis The Guardian i forbindelse med nazisme og regeringens politik over for flygtninge. Se originaltegningen her. Tegningen fra The Guardian er udført af Steve Bell.


Den store koncern Danish Crown bliver i en satirisk tegning sat i forbindelse med nazisme og dansk flygtningepolitik. Men det er ikke noget, som slagteri-koncernen har tænkt sig at gøre noget ved. 

I går vedtog Folketinget markante stramninger af dansk flygtningepolitik. Det har fået mange udenlandske medier til at beskrive Danmark som stærkt fremmedfjendsk. Et af medierne er britiske The Guardian. 

I en tegning i The Guardian har statsminister Lars Løkke Rasmussen nazi-armbånd på, og han står og rør ved en gris, som er forsynet med 'bacon-mærket' fra Danish Crown. 

Pressechefen hos Danish Crown, Jens Hansen, tager helt roligt på tilsviningen af virksomheden. Og han vil ikke blande sig i, hvordan en tegning kan påvirke synet på koncernen og dens salg af kød. 

- Vi koncentrerer os om at drive vores virksomhed og har ikke nogen holdning til den øjeblikkelige debat, siger Jens Hansen til Avisen.dk

Effekt på længere sigt?

Man kan forestille sig, at både forbrugere og virksomheder i udlandet på længere sigt vil reagere skarpt, hvis Danmark bliver kendt for at være særdeles fremmedfjendsk. Men om det kan få forbrugerne eller grossister til at købe mindre dansk kød, vil Jens Hansen ikke forholde sig til. 

- Om medieomtalen i udenlandske medier kan få af betydning for os på længere sigt, vil jeg ikke spå om, men nu og her tyder intet på det, siger Jens Hansen. 

I den samme tegning i The Guardian står Carlsberg også for skud. Herfra siger pressechef Kasper Elbjørn til Avisen.dk:

- Det ønsker vi ikke at kommentere. Vi synes, at tegningen taler for sig selv.

Lige så kortfattet er beskeden fra Lego, som også svines til i tegningen. Herfra siger pressechef Roar Rude Trangbæk til Avisen.dk:

- Vi afholder os fra at kommentere på den tegning. Vi koncentrerer os om at levere legetøj til børn i hele verden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.