Efter 'kød-skylningen': Sådan er det gået Anne Larsen
Hun har prøvet at flyve, falde ned og komme ovenpå igen. En kødskylning kom i vejen.
"Kødskylningen er ikke noget, jeg fortryder, jeg vidste, hvad jeg gjorde."
"Kødskylningen er ikke noget, jeg fortryder, jeg vidste, hvad jeg gjorde." Foto: SCANPIX arkiv


De fleste kender nok Anne Larsen. Kogebogsforfatteren, foredragsholderen og kostvejlederen blev i 1990’erne landskendt, da hun som en af de første kokkererede fedtfattig mad på tv.

Det var fromage frais, bredbladet persille og tørstegning, som alle kom til at tale om, og hun var fast inventar på morgen-tv hver tirsdag. Alting kørte godt for Anne Larsen.

- Min første bog solgte i 175.000 eksemplarer, og hvis nogen ringede til mig, og spurgte om jeg ville stille op til nærmest hvad som helst, sagde jeg da ja. Jeg er jo fra Vestjylland, for pokker. Man kan da ikke sige nej. Og da jeg så kom på tv, hold da op. Der er ikke noget sted, hvor man bliver bedre eksponeret end der. Forlaget kunne jo se på bestillingslisterne, hvis jeg havde været på tv. Og så var det, jeg skyllede kød, siger Anne Larsen i et stort interview med modemagasinet IN.

Få Anne Larsens tips til de bedste madsteder i Aarhus og København på IN.dk

At lave en "Anne Larsen"

Anne Larsen optrådte nemlig i tv-programmet "Max 30 %", hvor hun for åben skærm skyllede stegt kød under den varme hane for at få fedtet af. Et stunt, der kastede et ramaskrig af sig og stadig er noget, hun hører for.

(artiklen fortsætter under boksen)

Se også:

- Jeg sad for nylig i Magasin med min datter Frederikke og spiste frokost, da en mand kommer hen til mig. I baggrunden står hans halvforlegne kone, men han fortsætter og siger: 'Hej Anne Larsen – du er stadig verdensberømt hjemme hos os. Den anden dag stod min kone og jeg og lavede mad i køkkenet og fik hældt alt for meget paprika på noget kød. Min kones kommentar til det var, at det gør da ikke noget, vi laver bare en Anne Larsen!', siger Anne Larsen, der griner og fortsætter:

- Kødskylningen er ikke noget, jeg fortryder, jeg vidste, hvad jeg gjorde, hvilket helt nøgternt var at visualisere en teoretisk ting på tv og sænke fedtprocenten i noget fedtrigt kød, men jeg havde nok ikke regnet med den effekt, som det havde. Lige efter var der meget stille, men så faldt det hele i sig selv igen, og jeg fortsatte ufortrødent, dog med den følelse af, at der blev lidt for meget Anne Larsen alle vegne. At det hele tog en smule overhånd, uden at jeg lagde mærke til det. Jeg var på vej derud, hvor jeg ikke kunne finde en god balance. Og da min virksomhed så gik konkurs i 2004, blev jeg sendt til tælling, sådan rigtig.

Få Gwyneth Paltrows opskrift på en sund brownie på IN.dk

"Man skal gøre sig umage og være ydmyg"

Anne Larsen fik nemlig en depression, flyttede i et lille hus i Skåde og begyndte til psykolog. Her fik hun også bearbejdet tabet af datteren Emilie, der døde syv måneder gammel af hjertestop på grund af en kromosomfejl. Et tab, hun ikke havde fået bearbejdet rigtig endnu.

I processen gik hun helt ned, mistede nogle jobs og tabte på den måde ’sin markedsværdi’. Men processen fik hende til at komme videre.

- Imens jeg våndede mig, overtog andre markedet med vægtkonsulenterne som de første, og da jeg var klar til at komme tilbage, var folk et helt andet sted. I dag skal jeg arbejde mere for jobbene end dengang, og det er sundt. Man gør sig umage på en helt anden måde, og det er nok en af de ting, jeg har lært af hele processen, at man skal gøre sig umage og være ydmyg, og at man må sætte tæring efter næring, forklarer Anne Larsen, der næste år har over 20 bøger på vej på markedet og som laver opskrifter for Fakta og I FORM.

I dag fylder mad stadig alt i hendes liv. Og det skal være ordentlig mad på gode råvarer.

- Mad bringer folk sammen, og det skal hverken være fancy, nordisk eller kogt ind eller ud – det skal være ordentligt, sanseligt og slow, forklarer hun til IN.

Jeanette Juul, IN, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.