Et bombeplot planlagt af den militante gruppe Islamisk Stat (IS) havde angiveligt til formål at dræbe både soldater og tilskuere ved en militærparade i London lørdag.
Men ifølge avisen The Sun formåede politiet at afværge angrebet - med hjælp fra avisens graverjournalist, der var blevet rekrutteret af IS-bevægelsen til at stå for angrebet.
Bombeplanen skulle have været udført i forbindelse med en parade ved Armed Forces Day til ære for landets soldater.
Fredag var præget af tre angreb i henholdsvis Tunesien, Kuwait og Frankrig. Islamisk Stat har taget ansvar for de første to.