Efter 'Bagedyst'-drama: Nu taler Luna ud om snyd
Seerne kritiserede efter andet afsnit i denne sæson af "Den store bagedyst" den kun 20-årige Luna. Hun snød, sagde seerne.
Af Peter Bergman
MERE
Det var stress, siger Luna. Og ikke snyd.
Det var stress, siger Luna. Og ikke snyd. Foto: Carsten Mol/DR


Den 20-årige gymnasieelev Luna har fået en hårdhændet behandling af seerne, efter hun for rullende kameraer begik en brøler.

Hendes chokoladeæg til den såkaldte mesterværkskage ville ikke slippe formen, så hun trak i livlinen og brugte et medbragt æg.

Det så dommerne, og det så seerne også.

Dommerne slog hårdt ned på forseelsen og så bort fra ægget, men seerne gik til tasterne og kritiserede Luna for at snyde.

Luna er med sine 20 år konkurrencens hidtil yngste deltager, men hun tog kritikken pænt.

- Det første, jeg tænkte, det var i virkeligheden, at man ikke må få så meget kritik, når man bare er 20. Men det har jo intet med min unge alder at gøre, siger hun til Aftenshowet på DR, og erkender at det var en fejl, og at det var snyd.

- Jeg ville ikke snyde, jeg ville bare have min kage færdig, som jeg havde tænkt, den skulle være. Så det var bare stress, der gjorde, at jeg ender med gøre som jeg gør, siger Luna til i Aftenshowet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.