Efter 166 dages venten får Nigeria ny strømlinet regering
Præsident Buhari har ledet Nigeria med højtstående embedsmænd, men nu har han udnævnt nye ministre.


Nigeria fik onsdag ny regering efter mere end fem måneders venten, da 36 ministre og såkaldt juniorministre svor en troskabsed og fik tildelt deres officielle embede.

Ceremonien ved præsident Muhammadu Buharis officielle residens i hovedstaden, Abuja, bragte 166 dages politisk dødvande til ophør.

I den tid har præsidenten være ansvarlig for Afrikas førende økonomi.

Buhari beskriver udnævnelserne som en "milepæl" og indikerer, at det tog lang tid, fordi det handlede om at finde de rigtige mennesker til de rigtige embeder.

- Jeg har været bevidst om nødvendigheden om ikke at gentage fortidens fejltagelser, siger han og tilføjer, at ministrene er udvalgt på basis af deres evner og præstationer.

Som ventet har Buhari skåret antallet af ministre fra 36 til 24, da nogle kun blev udnævnt som juniorministre.

Han har længe forsøgt at strømline regeringen og bekræfter, at han får det politiske ansvar for landets olie.

Landets BNP-vækst er på 2,35 procent, mens inflationen er på vej mod ti procent og valutaen er svag.

Buhari er opsat på at sprede økonomien mere i landet, som er Afrikas største olieproducent. Det skal ske ved at øge investeringer i landbrug, industri og minedrift.

Siden maj har landet manglet ministre, hvilket har efterladt landet i et politisk limbo og skab usikkerhed i erhvervslivet samt udskudt investeringer.

Med det nye ministerhold håber landet på et klarere billede af regeringens retning.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.