Ebola dødstal stiger til 3439
Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser, at mindst 46 procent af de smittede under ebola-epidemien er døde.
WHO frygter, at antallet af smittede frem til november når op på 20.000, mens amerikanske eksperter frygter, at mellem 550.000 og 1,4 millioner kan være blevet smittet til januar i Vestafrika, hvis der ikke gøres mere.
WHO frygter, at antallet af smittede frem til november når op på 20.000, mens amerikanske eksperter frygter, at mellem 550.000 og 1,4 millioner kan være blevet smittet til januar i Vestafrika, hvis der ikke gøres mere. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Antallet af personer, som er bekræftet døde af ebola, steg fredag til mindst 3439, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I alt havde WHO den 1. oktober registreret 7492 personer, som er smittet af det dødelige virus.

De vestafrikanske lande Liberia, Sierra Leone og Guinea er hårdest ramt af sygdommen.

I Nigeria er otte mennesker døde af ebola.

Ebola medfører alvorlige blødninger. Smitten overføres gennem kontakt med blod og andre kropsvæsker.

WHO frygter, at antallet af smittede frem til november når op på 20.000, mens amerikanske eksperter frygter, at mellem 550.000 og 1,4 millioner kan være blevet smittet til januar i Vestafrika, hvis der ikke gøres mere.

Nødhjælpsorganisationen Red Barnet advarer om, at fem personer bliver smittet med ebola hver time i Sierra Leona.

- Hvis denne skræmmende udvikling fortsætter vil 10 personer blive inficeret hver time sidst i oktober, siger nødhjælpsorganisationen.

Graden af desperation i de hårdest ramte områder kom til udtryk fredag, da en midaldrende mand i den karantæneramte by Makeni døde, efter at han havde sat ild til sig selv, fordi han frygtede, at hans familie havde smittet ham med ebola.

Øjenvidner siger, at manden blev ramt af en depression, da hans kone og datter kom under observation for at have sygdommen.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.