Dyrelivet i Øresund er eksploderet efter varmerekorder
Der har aldrig været så mange ansjoser og makreller i Øresund, som der er nu, lyder det fra Øresundsakvariet.
Efter sommerens høje temperaturer er dyrelivet i Øresund eksploderet. Det er fantastisk, lyder det fra Jens P. Jeppesen, havbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet på Københavns Universitet.
Efter sommerens høje temperaturer er dyrelivet i Øresund eksploderet. Det er fantastisk, lyder det fra Jens P. Jeppesen, havbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet på Københavns Universitet. Foto: Colourbox/Free


Det vrimler med dyr i Øresund efter sensommerens høje temperaturer. Det er helt vildt, lyder det fra Jens P. Jeppesen, havbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet på Københavns Universitet.

- Der aldrig været så stor en andel af ansjoser, sild og makreller, som der er nu. Det er fantastisk. Det har været et godt år for dyrelivet i havet på alle måder.

- I de 30 år jeg har været havbiolog på Øresund, har jeg aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Forklaringen på den enorme forøgelse af dyrelivet i Øresund hænger sammen med sensommerens varmerekorder. De varme temperaturer bidrager til alt dyreliv i Øresund, forklarer professoren.

- Store mængder plankton har gjort, at ansjosen har fundet vej til Danmark. Den bor her ikke normalt, men den er her i helt enorme mængder.

Det er normalt, at dyreaktiviteten i Øresund boomer i sensommermåneder. Men i år er et særsyn. Produktiviteten er ekstrem høj, fordi vandet er blevet varmet godt op, lyder det fra professoren.

- Øresund er meget speciel blandt andet på grund af de strømme, der er i vandet. Det og den enorme varme har gjort noget fantastisk i forhold til dyrelivet.

- Min favorit er den blåfinnede kæmpetun, der har fundet hjem efter mange år, siger han.

Men det er ikke kun de nye gæster, der svømmer rundt i Øresund, som gør sig bemærket. Noget af det mest påfaldende er den store bestanddel af makrel, der huserer Øresund for tiden.

- Det er virkelig et særsyn. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Makrellen er en hjemmehørende art, som har vist massiv fremgang de sidste par år, men i år er antallet eksploderet.

- Rekorden for den største makrel er netop blevet slået. Den vejede tre kilo. Det var en ordentlig krabat, siger Jens P. Jeppesen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.