Dykkere og droner: Kæmpe eftersøgning af Emilie i gang
Ifølge arrangørerne, Facebook-gruppen "Forsvundne personer", er det den hidtil største eftersøgning med dykkere i Danmark nogensinde.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Netop nu er frivillige dykkere fra blandt andet Københavns Brandvæsen i gang med at afsøge havnen i Korsør og Korsør Nor. Foto: Claus Bech/Scanpix


Med 70 dykkere i vandet, seks droner i luften, 30 ryttere på hesteryg, 12 både i vandet og et ukendt antal personer til fods vil et større område i Korsør søndag blive gennemsøgt for spor efter Emilie Meng, som forsvandt tidligt om morgenen 10. juli.

Det skriver TV Øst.

Eftersøgningen begyndte midt på formiddagen og indsatsen sker i et større område omkring Korsør Havn og i Korsør Nor - syd og sydøst for Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst er set.


Emilie Meng er 168 centimeter høj og almindelig af bygning og har langt brunt hår. Hun var iført en en sort langærmet cardigan, en sort blondebluse, blå jeans og og blå puma-sko. Hun bar desuden på en mørk skuldertaske. Foto: Peter Bergman

Ifølge arrangørerne, Facebook-gruppen "Forsvundne personer", er det den hidtil største eftersøgning med dykkere i Danmark nogensinde.

Gruppen orienterer løbende om eftersøgning med live-sendinger på Facebook, og målet er at kunne give politiet den besked søndag, at hele Korsør Nor er blevet gennemsøgt.

Siden Emilie Meng forsvandt, har de frivillige Natteravne øget deres tilstedeværelse i weekender og på helligdage på veje og stier mellem stationen og Korsør by, skriver Sn.dk.


Et stort antal frivillige bruger søndagen på at søge efter Emilie Meng. Hun forsvandt 10. juli. Foto: Claus Bech/Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.